Identifikation af trafficking-ofre


Operationelle indikatorer på trafficking

Seksualpolitisk Forum, april 2010

ILO og Europakommissionen besluttede i 2007 at nedsætte en underkommission af eksperter for at udvikle en standardiseret tjekliste, så alle der beskæftiger sig med trafficking har nogle klarere definitioner at forholde sig til.

Panelet bestod af personer fra politi, regeringerne, forskningsinstitutter, græsrodsorganisationer, internationale organisationer, arbejdsinspektorater, fagforeninger og retsvæsenet i alle 27 EU-lande. Gennem analyser af en række anonyme spørgeskemaer opnåede panelet denne konsensus.

Tjeklisten skal gøre det lettere at indsamle og sammenkøre data fra EU-landene og er desuden et interviewværktøj, så myndigheder og NGO’er kan gå videre til politi og domstole med et offer for trafficking. 

For at en person kan betragtes som offer skal alle seks dimensioner af personens forløb vurderes uafhængigt af hinanden og i hver dimension skal der være mindst: 

  • to stærke indikatorer eller,
  • en stærk og en medium eller svag indikator eller,
  • tre medium indikatorer eller,
  • to medium indikatorer og en svag.

Altså skal mindst tolv til atten forhold på tjeklisten opfyldes, før man i ILO’s optik kan tale om et offer for trafficking.

Nedenfor bringer vi en oversat version af tjeklisten for traffickede og seksuelt udnyttede voksne.

 1. ILO OG EUROPAKOMMISONENS INDIKATORLISTE

INDIKATORER FOR VILDLEDENDE ANSÆTTELSE
Stærk indikator
Bedraget om karakteren af jobbet eller arbejdsstedet
Medium Indikatorer
Bedraget om betingelserne for prostitution
Bedraget om indholdet eller lovligheden af ansættelseskontrakt
Bedraget om familiesammenføring
Bedraget om boliger og levevilkår
Bedraget om den juridiske dokumentation eller om at få juridisk migration status
Bedraget om rejse- og ansættelsesvilkår
Bedraget om løn / indtjening
Bedraget gennem løfter om ægteskab eller adoption
Svag Indikator
Bedraget om adgang til uddannelsesmuligheder

INDIKATORER FOR TVANGSREKRUTTERING
Stærke indikatorer
Bortførelse, tvangsægteskab, tvunget til adoption eller salg af offeret
Gældsslaveri
Trusler om vold mod offeret
Vold på offeret
Konfiskation af dokumenter
Isolation, indespærring eller overvågning
Trussel om opsigelse til myndigheder
Trusler at underrette familien, samfundet eller offentligheden
Vold mod familien (trusler eller reelt)
Tilbageholdelse af penge

INDIKATORER FOR ANSÆTTELSE GENNEM MISBRUG AF SÅRBARHED
Medium Indikatorer
Misbrug af vanskelig familiemæssig situation
Misbrug af ulovlig status
Misbrug af manglende uddannelse (sprog)
Kontrol af udbyttere
Vanskeligheder i fortiden
Problemer med at organisere rejse
Økonomiske årsager
Urigtige oplysninger om lovgivning, holdningen hos myndigheder
Urigtige oplysninger om en vellykket migration
Familiemæssig situation
Generel baggrund
Personlig situation
Psykologiske og følelsesmæssig afhængighed
Forholdet til myndigheder / juridiske status
Svag Indikator
Misbrug af kulturelle / religiøse overbevisninger

INDIKATORER FOR UDNYTTELSE
Medium Indikatorer
Dårlige levevilkår
Overdrevent lange arbejdsdage eller timer
Farligt arbejde
Lav eller ingen løn
Ingen respekt for arbejdsmarkedslove eller underskrevet kontrakt
Ingen social beskyttelse (kontrakt, social forsikring, osv.)
Meget dårlige arbejdsvilkår
Løn manipulation

INDIKATORER AF TVANG TIL DESTINATIONEN
Stærke indikatorer
Konfiskation af dokumenter
Gældsslaveri
Tvungne opgaver eller kunder
Isolation, indespærring eller overvågning
Trusler om vold mod offeret
Vold på ofre
Medium Indikatorer
Tvunget til ulovlige / kriminelle aktiviteter
Tvunget til at handle mod jævnaldrende
Tvunget til at lyve overfor myndigheder, familie osv.
Trussel om opsigelse til myndigheder
Trussel om at indføre endnu dårligere arbejdsvilkår
Trusler at underrette familien, samfundet eller offentlige
Under stærk indflydelse
Vold i familien (trusler eller reel)
Tilbageholdelse af løn

INDIKATORER FOR MISBRUG AF SÅRBARHED PÅ DESTINATIONEN
Medium Indikatorer
Afhængighed af udbyttere
Problemer med at leve i et ukendt område
Økonomiske årsager
Familiemæssige situation
Personlige egenskaber
Forholdet til myndigheder / juridisk status
Svag Indikator
Vanskeligheder i fortiden

2. DANMARK: CENTER MOD MENNESKEHANDELS INDIKATOR-LISTE

Den ovenstående tjekliste savnes på det danske Center mod Menneskehandels (CMM) hjemmeside. CMM har i stedet deres egen udgave, der har nogle langt bredere indikatorer som tilsyneladende ikke vægtes.

Det vil sige, at den første indikator, ”[e]n tredjepart har arrangeret rejsen og sørget for nødvendige dokumenter” er lige så alvorlig som den fjortende: ”Personen har været udsat for fysisk vold, herunder bank, tvungen brug af narkotika”.

At en tredjepart sørger for rejsen og papirer er ikke ensbetydende med at der foregår menneskehandel, da det samme sker dagligt verden over når private eller arbejdsgivere overlader de praktiske omstændigheder ved en rejse til et rejsebureau. Der er naturligvis ofte en tredjepart involveret i reel trafficking, men at ordne en billet for en anden kan ikke i sig selv siges at være en forbrydelse eller en indikator på menneskehandel.

Andre af punkterne på CMM’s liste er også problematiske, fx anses depression, frygt og angst som et tegn på menneskehandel. Det samme gør forsinket udbetaling af løn.

Depression er en psykisk lidelse der kan opstå uafhængigt af ydre livsomstændigheder. For sen udbetaling af løn kan være irriterende og i grove tilfælde også ulovligt, men i alvorsgrad ikke sammenligneligt med vold eller voldtægt på arbejdspladsen/af arbejdsgiver. Desuden er det med til at udvande begrebet om menneskehandel, hvis der ikke skal andet end et rejsebureau eller manglende udbetaling af feriepenge til for at blive betragtet som offer for menneskehandel.

Modsat CMM opererer ILO's tjekliste altså med en vægtning, hvoraf de stærke indikatorer er forbrydelser i sig selv, men som alligevel skal sammenholdes med andre kriterier før man kan tale om et offer for den alvorlige forbrydelse menneskehandel er.  

Som nævnt før var ILO’s begrundelse for at lave tjeklisten, et ønske om større standardisering af både retspraksis og dataindsamling om trafficking i alle EU-lande. Derfor er det ærgerligt, hvis Danmark går helt egne veje på dette punkt, EU-forbehold eller ej. Uanset om Danmark kan samarbejde med Europol eller ej, er dataindsamlingens standardisering en væsentlig begrundelse for at anvende ILO’s tjekliste!

Desuden medfører den manglende klarhed over begreberne til, at Center mod Menneskehandel har kunnet identificere 72 handlede kvinder i 2008. Men det kan altså dække over at kvinderne er blevet voldtagne på arbejdspladsen, har været deprimerede eller er blevet snydt for kørselsfradrag eller pensionsindbetaling. 

Det er naturligvis korrekt som CMM også påpeger, at en tjekliste er et af mange redskaber til at identificere potentielt handlede personer. Det er dog vigtigt at holde sig for øje at menneskehandel er en meget alvorlig forbrydelse der straffes hårdt. Det lader også til at reel menneskehandel er forholdsvis sjældent forekommende, men at der sker mange andre lovbrud i den dårligt regulerede sex-branche.


Se også:

- Prostitution - forslag til lovgivning og sociale tiltag

- Sveriges forbud om købesex - analyse, kilder og dokumentation.
- Sverige 2008: Store problemer og manglende viden
- New Zealands nytænkende lovgivning

- Myter og fakta om sexarbejde.

- Citater om Seksualpolitisk Forum.
- Pressefotos.
- Kontakt.