Myter og fakta


Her er svar på en række myter, fordomme og fejlagtige påstande fra den danske seksualdebat.
Siden vil løbende blive opdateret.

Gå direkte til:
- Myter om porno og kvinders seksualitet.
Myter om prostitution:
- Hvad er de prostitueredes baggrund ?
- Er der skadesvirkninger ved sexarbejde?
- Findes der prostitution blandt børn og unge?
- Hvad er antallet af prostituerede i Danmark?
- Hvordan er effekten af et sexkøbsforbud?
- Omfanget af trafficking og migrante sexsælgere.

Du kan også downloade vores nye folder som PDF: "Myter og fakta om prostitution i Danmark"

Definition af begrebet sexarbejde:
Ordet sexarbejde bruges ofte i debatten om prostitution, men kan også dække over andre former for erotiske erhverv. Det kan også f.eks være modeller i pornobranchen, strippere, performere på webcam eller telefonsexarbejdere.



Myter om porno og kvinders seksualitet.

1.

MYTE:
Pornoforbrug fremmer aggression eller seksuel vold

Nej. Både forskerne Milton Diamond og Berl Kutchinsky har i en række lande undersøgt om der skulle være en mulig sammenhæng mellem brug af porno og kriminalitet. De har fundet, at i takt med at pornografi er blevet mere tilgængelig, er seksuel kriminalitet enten faldet - eller ikke steget.
Der er ingen saglig evidens for, at mennesker skulle forveksle porno med virkeligheden, endsige begå overgreb på den baggrund – tværtimod.

2.
MYTE:

Pornoforbrug skader ligestillingen
En amerikansk undersøgelse fra 1989, omtalt i Weekendavisen # 48, 2010, viser, at studerende mænd der ser porno havde betydeligt mere positive holdninger til kvinder, end deres medstuderende af begge køn. En anden undersøgelse fra Minnesota, bl.a. gengivet i bogen ”An Insider’s
View on Sexual Science since Kinsey” viste, at både mænd og kvinder der ser meget porno, går mere end for ligestilling end gennemsnittet.
Der er ingen evidens for fordommen.

3.

MYTE: Unge drenge ser 30 minutters porno om dagen.
NEJ - Den undersøgelse som skabte myten, baserede sig på en gigantisk regnefejl. Det viste sig at de teenage-drenge som valgte at besvare undersøgelsen, i stedet så gennemsnitligt ca. 5 minutter om dagen. Rettelsen blev stort set overhørt, så ovennævnte tal bliver stadig citeret som fakta i debatten, og fandt bl.a. frem til internationale feministiske konferencer og undervisningsministeriets website.
I 2009 viste en ny dansk måling (Politiken 9/9-2009), at teenagere i snit så porno på internettet ca. 20 minutter om måneden – altså under et minut om dagen! Og at jo ældre man bliver, jo mindre netporno ser man. Der var 3 gange så mange mandlige som kvindelige bruger, men de kvindelige bruger brugte lige så meget tid på nettet som mændene.

4.
MYTE: Porno indebærer voldtægt og er generelt nedværdigende for kvinder.

Det er en fordom, og en ekstremt nypuritansk påstand. Udtalelser som disse kommer typisk fra kvindegrupper eller den kristne organisation KFUK-Reden, som dens sociale arbejde til trods, på ingen måde kan siges at være en upartisk kilde, hverken i debatter, til research eller forskning.

5.
MYTE: Unge stiller i hobetal op til kosmetiske operationer eller med sprængte endetarme, fordi de skal leve op til pornografien.
NEJ - Foreningen Sex og Samfund samt Sexlinien har bl.a. ringet rundt til landets skadestuer, og der kendte man intet til en nylig eksplosion af sprængte endetarme. Ej heller er der faktuelt hold i påstanden om skønhedsoperationer. Nordisk Råds undersøgelse ”Unge, køn og pornografi i Norden” (2006) konkluderede iøvrigt, at de fleste af de unge i Norden, der ser porno, sagtens kan skelne imellem pornografiens fiktion og virkelighedens seksuelle oplevelser, samt at ”meget tyder på, at de ikke blot er passive konsumenter, og at de med alderen udvikler stor tolkningskompetence og forholder sig reflekteret til konsumtion af pornografi”.

6.
MYTE: Kun et lille fåtal af kvinder nyder analsex.

Det er en fordom, og et godt eksempel på stigmatisering af kvinders seksualitet. Udtalt for nyligt af en forkvinde for en feministisk gruppering. Udsagnet er tydeligvis baseret på en fordom snarere end forskning.

7.
MYTE: Seksualoplysning og internettet får unge til at debutere tidligere.
NEJ - De unges debutalder har i to årtier været stort set uændret - det vil sige at unge, modsat hvad mange tror, ikke begynder deres seksuelle oplevelser tidligere efter internettets fremkomst.
En amerikansk undersøgelse fra 2006 konkluderer at der ikke kan påvises nogen sammenhæng mellem sex i medierne og seksuel debut. De udslagsgivende faktorer havde derimod med opdragelse, konflikter med forældre og vennernes seksuelle aktivitet at gøre.
Det amerikanske CDC dokumenterer iøvrigt i 2008, at unge som får god seksualundervisning debuterer senere og er bedre til at bruge sikker sex.
SEKSUALPOLITISK FORUM ønsker flere ressourcer sat af til nøgtern og tidssvarende seksualundervisning, udformning af seksualoplysningsmateriale samt efteruddannelse af vejledere og lærere.

8.
MYTE: For at bremse kønssygdomme, bør man prædke afholdenhed for de unge.
NEJ - det er en farlig og moral-baseret strategi som kan spores til fanatiske kristne grupperinger.
I juni 2008 bragte forskellige danske og svenske medier en »nyhed« fra Sverige om, at en gruppe læger og jordemødre anbefaler at man ikke stoler på, at brugen af kondom minimerer smitterisiko. I stedet plæderer de for, at unge skal undervises i seksuel afholdenhed og at der skal laves kampagner for monogami.
Det fremgår dog ikke, at den rapport forfatterne henviser til, er en omdiskuteret rapport som omhandler seksualoplysning i Uganda. Andre rapporter viser at afholdenhedskampagnen i dette land gjorde mere skade end gavn.
Lidt research viser, at de fleste af underskriverne på det mystiske manifest er en del af kristne politiske netværk - der er spor til hhv Pinsebevægelsen, KLM - "Kristna läkara og medicinare" og det berygtede amerikanske CMDA "Christian Medical & Dental Associations", som bla. skarpt fordømmer homoseksualitet.
I USA har man i mange stater oplevet at kristne organisationer under dæknavne har tilbudt skolerne gratis seksualundervisning - hvorefter de spreder et uvidenskabeligt og moral-prædkende afholdenheds-budskab, og fortæller at kondomer ikke virker.
Kondomer har som alt andet en vis fejlrisiko, men den er meget lav når kondomet anvendes korrekt med vand- eller siliconebaseret glidecreme. Der er 97 % sikkerhed for at undgå uønsket graviditet og en del seksuelt overførte sygdomme, heriblandt klamydia og HIV. Dog garanterer kondom ikke helt mod herpes og kondylomer (kønsvorter).
Advarslerne mod brugen af kondom har oftest resulteret i, at teenagerne har sex alligevel men undlader at bruge kondom , med flere uønskede graviditeter og mere smitteoverførsel til følge.
Tilsvarende "renheds"-initiativer er observeret herhjemme. Samtidig skærer den danske regering i disse år voldsomt ned på støtten til seksualundervisning, herunder initiativer fra foreningen "Sex og Samfund". Derudover censurerer regeringen tidssvarende undervisningsmateriale, efter pres fra Indre Mission.
Dette kan også aflæses i antallet af abort blandt 15-19-årige, der som den eneste aldersgruppe har oplevet en stigning i antallet af aborter i årene 1995-2005. I løbet af 7 år er der sket næsten en fordobling af klamydiatilfælde, de fleste blandt de helt unge. Antallet af tilfælde af HIV-smitte er også stigende.
SEKSUALPOLITISK FORUM ønsker mere offentlig støtte til nøgtern seksualundervisning, da ikke-moraliserende oplysning i øjenhøjde er ekstremt vigtigt for at give unge et sundt og sikkert forhold til seksualitet.



Myter om prostitution.

Hvad er de prostitueredes baggrund ?

1.
MYTE: Sexarbejdere er fattige og kunder er rige
NEJ - det aner man intet om, og det kan man ikke generalisere om.
Nogle grupperinger har svært ved at forstå, at mennesker vælger at arbejde med sex. I en traditionel feministisk og socialistisk analyse, kan det føre til temmelig søgte forklaringsmodeller. Nogle venstrefløjspolitikere påstår, at sexkunderne er rige og sexarbejderne fattige - og at der derfor er tale om ulighed og udnyttelse. Det postulat er ikke underbygget.
En af de få danske undersøgelser på området, er "Massageklinikundersøgelsen" (2004). Den er dog videnskabeligt set ikke repræsentativ, og dens sparsomme data er indsamlet ved anonyme spørgeskemaer. Man kan ud fra dens besvarelser fortolke, at 27 % af de prostituerede på deres debuttidspunkt havde gæld, hvilket vel ikke er mere end resten af den danske befolkning. Man har ikke undersøgt hvorvidt gælden efterfølgende hurtigt blev afviklet. Samme undersøgelse peger på, at ca. 50 % af kvinderne har en erhvervsrettet uddannelse - hvilket ikke betyder at den anden halvdel ønsker en sådan uddannelse - eller at de ikke kan få den.
Sandheden er nok midt i mellem -  nogle sexarbejdere har gode uddannelser, andre har jobs i forvejen og vælger sexarbejde som bi-erhverv, andre har ikke. Mange kunder kommer fra arbejderklassen mens andre er mere velernærede. Der kan med vores nuværende viden ikke generaliseres herom.
Under alle omstændigheder påviser økonomiske forskelle ikke på nogen måde, at der skulle være tvang, ufrihed eller udnyttelse til stede - blot at man ofte vælger at arbejde for at tjene penge.
Skulle der være en tendens til økonomiske forskelle, taler det vel heller ikke for, at arbejdere ikke må få løn for deres arbejde, eller at man ikke må købe ydelser hos de, som er fattigere end en selv. Det fastholder blot økonomisk ulighed.
Ej heller kan det være social politik at nægte arbejderklassen deres faglige rettigheder eller deres muligheder for at skabe et bedre og sikrere arbejdsmiljø.
SEKSUALPOLITISK FORUM ønsker nøgterne og videnskabelige undersøgelser af sexarbejdere, deres baggrund, vilkår og ønsker. Og faglige rettigheder til sexarbejderne, så de kan styrke deres position og arbejdsvilkår.

2.
MYTE: 2/3 af de danske prostituerede ønsker at ophøre med deres arbejde
NEJ - som baggrund for denne frie fortolkning bruger man en ikke-repræsentativ spørgeskemaundersøgelse kaldet ”massageklinikundersøgelsen” (2004). Spørgeskemaerne er udformet af VFC/Servicestyrelsen, og er kun besvaret af en mindre gruppe klinik-arbejdere, som har ønsket at kommunikere med styrelsens konsulenter (som har til formål at få de prostituerede til at ophøre med sexarbejde). Besvarelserne bliver endnu mere usikre, da mange af dem er indsendt anonymt og uden videre kontakt.
Svarene viser bl.a. at et antal kvinder på sigt overvejer - ikke ønsker -  at forlade branchen. Den viser ikke, at de ønsker det her og nu. Antallet af gruppen, som på sigt overvejer at standse med arbejdet, er 23 procent. De øvrige 77 procent gør ikke.
Besvarelserne melder ikke, at sexarbejderne decideret er forhindret i at forlade arbejdet, selvom nogle debatører useriøst har fortolket det sådan.
At nogle bliver længere i branchen end de oprindeligt planlægger, kan have mange årsager - herunder tilfredshed med deres arbejde! På samme måde er det, at man arbejder for at tjene penge, ikke i sig selv er udtryk for noget usædvanligt eller problematisk.
Seksualpolitisk Forum ønsker nøgterne og videnskabelige undersøgelser af sexarbejdere, deres baggrund, vilkår og ønsker. Og kræver, at fordomsfulde og ufunderede fortolkninger af uvidenskabelige undersøgelser ophører. Den slags spredning af myter, skader sexarbejderne.

3.
MYTE : De fleste sexarbejdere er stofmisbrugere, alkoholikere, på gaden, fanget i kriminelle miljøer ...
NEJ - Det statslige VFC/Servicestyrelsen anslår at ca 10% af de danske sexsælgere er stofbrugere.
Der er ingen uvildig eller præcis kilde til informationer om, hvor mange prostituerede som arbejder på gaden. Dog bringer KFUK-Reden jævnligt nogle opsigtsvækkende tal, som dog ikke altid er videnskabeligt funderet eller sammenlignelige.
Derudover er man ikke nødvendigvis tilknyttet kriminalitet eller stoffer, fordi man arbejder fra gaden. At man vælger at arbejde fra gaden kan have mange årsager, bl.a. at man ønsker at være fri for forpligtigelserne ved en kliniks faste rammer og vagtplaner.
Udover disse fakta, kan man ikke generalisere på ovenstående måde.
Seksualpolitisk Forum arbejder for øget støtte til de udsatte, tvungne og nødstedte, bl.a. med fordomsfri erhvervsmæssig, juridisk og psykologisk rådgivning, flere og mere kvalificerede behandlingstilbud ved stofafhængighed, mm.

4.
MYTE: 80-90 % af sexarbejderne har en fortid som incest-offer.
NEJ - der er intet faktuelt belæg for denne stigmatiserende fordom. VFC/Servicestyrelsen skriver i en rapport fra 2007: "I modsætning til hvad man kan forledes til at tro ud fra enkeltpersoners beretninger og fra medierne, har ikke alle i prostitution været udsat for seksuelle overgreb og omsorgssvigt som børn. Der findes i øvrigt ikke én dansk undersøgelse der systematisk belyser prostitueredes individuelle opvækstvilkår og baggrund."
Påstanden er i årevis blevet videregivet som et etableret faktum af KFUK-Reden, men den eneste kilde til postulatet er psykoterapeut, delfinterapeut og hypnotisør Kim Deichmann. Desværre har debattører og politikere som troede på KFUK-Redens oplysninger, videregivet den stigmatiserende myte i pressen.
Gamle og videnskabeligt kritiserede undersøgelser har antydet en overrepræsentation mellem at have været seksuelt misbrugt og senere at blive sexarbejder, men der er ikke en entydig sammenhæng. Sexarbejdere er vidt forskellige mennesker; nogle har en fortid med sociale problemer, andre har ikke.
Seksualpolitisk Forum ønsker at man standser med at videregive uoplyste fordomme som bidrager til stigmatiseringen af sexarbejdere, så vi i stedet kan begynde at arbejde seriøst med dette område.
Der bør sættes midler af til flere undersøgelser - som er sobre, uvildige og utendentiøse. Der bør også tilbydes en bred vifte af social og psykologisk rådgivning til sexarbejdere - tilbud som kommer fra fordomsfrie netværk (ikke kristen/feministiske organisationer med en umyndiggørende politik på området).

5.
MYTE: 81 procent af sexarbejderne startede på grund af fattigdom.
NEJ - 81 procent af en mindre gruppe af klinikprostituerede har i en spørgeskema-undersøgelse angivet, at pengemangel har været en af flere årsager til at gå ind i arbejdet. Men det er vel primær årsag til, at man går ind i stort set alle slags arbejde.
Tallet er af forbudsfortalere blevet fortolket som om, at sexarbejderne har været "tvunget" ind i arbejdet af "fattigdom" - men det er der slet ikke belæg for at påstå. Det som man kan læse ud af undersøgelsen er, at visse sexsælgere blandt andre grunde, også har valgt deres arbejde for at tjene penge.
Den pågældende undersøgelse er ifølge Nell Rasmussen, VFC/Servicestyrelsen ikke repræsentativ. Man kan også diskutere dens metode og nøjagtighed, da det er en spørgeskemaundersøgelse og kun dækker klinikprostituerede. Disse forbehold går dog i glemmebogen, når undersøgelsen refereres i medierne og af politikere/forbudsfortalere.
Seksualpolitisk Forum ønsker at man standser med at videregive uoplyste fordomme som bidrager til stigmatiseringen af sexarbejdere.

6.
MYTE: Prostituerede arbejder oftest i kriminelle miljøer.
Det er en fordom. Lovlige klinikker og escort-bureauer giver de prostituerede fællesskab, trygge forhold, sikkerhed, osv. På trods af betaling af skat og moms til staten, har sexarbejderne alligevel ingen faglige rettigheder.
Seksualpolitisk Forum kræver bedre forhold og rettigheder for sexarbejdere, såsom ret til medlemskab af A-kasse, fagforbund, erhvervsforsikring mm.

7.
MYTE: Den lykkelige luder findes ikke.
MYTE - "Den lykkelige luder" er en ofte citeret, forvrøvlet og uklart begreb. Modstandere af sexarbejde fordrejer begrebet til at postulere, at frisindede debattører mener at "alle ludere er lykkelige", hvilket åbenlyst er forkert. Nogle er lykkelige, andre er ikke, som i alle andre erhverv. Lykke kan ikke måles objektivt, men er en tilstand, der beror på mange andre faktorer end ens erhverv. Er f.eks. alle pædagoger lykkelige? Er journalister? Er politikere?
Omvendt, hvis begrebet betyder at "en luder kan være lykkelig", er det klart at der findes masser af prostituerede, som selv tager deres valg og er godt tilfredse med deres erhverv. At påstå andet er ukvalificerede fordomme, baseret på moral i stedet for indlevelse, forskning og fakta.
Seksualpolitisk Forum anbefaler at debattører også tager højde for sociologiske undersøgelser fra bl.a. Cristina Alzaga, som viser mere nuancerede billeder af miljøet på klinikkerne, og af de mange positive, styrkende elementer af de prostitueredes subkultur.

8.
MYTE: Der findes ikke nogen sexarbejder, der har truffet et frit valg.
NEJ - denne fordom kommer primært fra KFUK's sociale arbejde, og er bl.a. videregivet af diverse politikere.
Argumentationen er bl.a., at VK-regeringens økonomiske politik tvinger kvinder ud i fattigdom, så de må prostituere sig. Men antallet af danske sexarbejdere er nu engang ikke vokset eksplosivt under VK-regeringen, og påstandene bliver dermed blot til partipolitik, hvor sexarbejdere bruges som brikker i politiske spil.
Sexarbejdere er vidt forskellige, og prostitution føres på mange forskellige måder. Det er useriøst og nedgørende at generalisere om deres evne til selvstændigt at træffe valg i livet.
Rigspolitiet bedømmer at højest 1-5 % af de ca 2500 udenlandske prostituerede er tvungne - og ca 10 % af de 3000 danske prostituerede bruger narko. Derudover vælger langt de fleste mennesker at arbejde for at tjene penge, og der derfor kan ikke med rimelighed tales om ufrie valg.
Seksualpolitisk Forum ønsker at stigmatiserende og generaliserende nedgørelse, offergørelse og umyndiggørelse af sexarbejdere standses. Sexarbejdere er vidt forskellige mennesker, med forskellige baggrunde, bevæggrunde og ressourcer, og har samme ret til værdighed som de, der vil kriminalisere deres erhverv.

9.
MYTE: At købe sex er ligesom at slå et barn.
NEJ - Det er en fordom. Med udtalelser som denne fra en Radikal kommunalpolitiker, sættes voksne sexarbejdere lig børn - en sammenligning som er groft umyndiggørende overfor de mange mennesker i erhvervet. Den prostituerede fratages hermed både respekt, selvstændighed og værdighed. I stedet stemples mennesket som et offer, der ikke ved sit eget bedste, og ikke er i stand til at forvalte sin egen seksualitet.
Seksualpolitisk Forum mener at denne nedladende retorik bør ophøre - den er ifølge mange udsagn mere sårende, skadelig og svækkende for sexarbejderne, end deres erhverv.

10.
MYTE: Hvis man går ind for ligestilling, må man kriminalisere købesex.
NEJ - Sexarbejde er et arbejde. Sexarbejdere er ikke til salg. De tilbyder en serviceydelse, ligesom man gør det i mange andre erhverv, f.eks. kosmetologer, social- og sundhedsassistenter eller terapeuters. Men disse arbejdere er heller ikke til salg. Man køber ikke en krop - men en person tilbyder en serviceydelse.
Ligestilling er et godt princip, men magtrelationen i sexarbejde er kompliceret. På den ene side har kunden tilsyneladende magt i kraft af pengene. Men på den anden side har sexarbejderen den reelle magt, da denne er på hjemmebane, opstiller spillereglerne og sætter grænserne. Det er sexarbejderen, som tjener pengene - ikke kriminelle og ikke kunderne.
Næsten alt dansk prostitution udføres frivilligt og under ordnede forhold. Sexsælgeren "handles" ikke, men "handler" - en handel der indgås frivilligt af begge parter. Man kan ikke sagligt kalde sexarbejde for kvindeundertrykkende, medmindre man besidder en holdning om, at sex generelt er kvindeundertrykkende.
Seksualpolitisk Forum kræver kampagner, som modvirker stigmatisering, nedgørelse og diskrimination af kvinders ret til at handle seksuelt.



Er der skadesvirkninger ved sexarbejde ?


1.
MYTE: Det er bevist at prostitution er skadeligt.
NEJ - Det er der intet videnskabeligt belæg for at påstå.
Internationalt findes der enkelte videnskabelige undersøgelser, bl.a. fra Holland 1994 og Australien 2007, som kommer frem til at 25% af prostituerede kvinder har det væsentligt værre end øvrige kvinder, at 50% har det en lille smule dårligere end gennemsnittet, og at 25% har det væsentligt bedre end andre kvinder. (Læs venligst ovenstående nøje - desværre er disse resultater blevet fremstillet på en fejlagtig måde af VFC/Servicestyrelsen i "Prostitution i Danmark" 2007, hvilket har givet genklang forskellige steder.)
Det kan ikke herudfra konkluderes, om de prostituerede som har fået problemer, har fået dem pga. selve arbejdet. De kan meget vel have haft det dårligere på forhånd, eller blevet påvirket psykologiske og socialt pga. manglende faglig værdighed og sikkerhed, eller pga. samfundets diskriminerende lovgivning og diverse mediers, politikeres og kvindegruppers fordomsfulde stigmatisering. Stigmatisering kan skabe mindreværd, ydmygelse, magtesløshed og social isolation.
Mange af de parter som har observeret skadevirkninger, generaliserer og overdriver ofte ukritisk, vidt og bredt om dem, hvilket tyder på dårlig forskning eller at sagligheden undermineres af et personlig eller politisk ønske om moraliseren.
Servicestyrelsenskriver således i bladet "Udsat" nr. 13/2008, at der ikke er dokumentation for kroniske fysiske følgevirkninger af arbejde på massageklinikker, og at der mangler saglig dokumentation og viden på området.
Men skadevirkningerne kan findes, især blandt de såkaldte "udsatte" grupper, som forbudsfortalere som KFUK-Reden har kontakt med, hvilket muligvis er medvirkende årsag til at de overdriver og generaliserer om problemerne .
Seksualpolitisk Forum kæmper for at problemerne ikke overdrives, så alle sexarbejdere stigmatiseres, hvilket gør risikoen for evt. skader værre.
Samtidig arbejder vi for skade-reduktion, ved at få legaliseret og anerkendt erhvervet så der kan skabes formelle rammer for rådgivning, sikre og værdige arbejdsforhold, interne netværk, offentlige kampagner for sexarbejdernes værdighed, mm. F.eks. bør faglige organisationer respektfuldt, loyalt og socialt lave skadereducerende arbejde, som forebygger at evt. personer fra risiko-grupper bevæger sig ind i arbejdet.
Derimod vil en kriminalisering gøre det næsten umuligt for sociale myndigheder og politiet at nå de psrostuerede og hjælpe eller rådgive - da deres arbejde nu er kriminelt. Forbud skaber social isolation, da man tvinger sexarbejderne mod kriminelle miljøer, og stigmatiserer deres arbejde som kriminelt.
Læs mere om Seksualpolitisk Forums løsningsforslag her:
http://www.seksualpolitik.dk/sexarbejde-forslag.html

2.
MYTE: Halvdelen af sexarbejderne har depression
NEJ - I SFI’s store undersøgelse, "Prostitution i Danmark - en kortlægning" (2011) oplyses det, at alle sexarbejdere på gaden (med forbehold for, at meget få er blevet interviewet i denne gruppe) og 35 % blandt de øvrige sexarbejdere har oplevet symptomer på depression og/eller koncentrationsbesvær.
Det som sexarbejderne har svaret på, er spørgsmålet: ”Har du indenfor det sidste halve år haft perioder af flere dages varighed oplevet håbløshed, tungsind eller lignende?”
Det er her vigtigt at bemærke, at det at have ”depressive symptomer” ikke er unormalt. F.eks. er det normalt at opleve et par dages tungsind i forbindelse med en række helt almindeligt forekommende, triste hændelser.
For at have bare en mild depression klinisk set kræves, at 4 ud af 10 konkrete symptomer viser sig samtidigt. Og det vel at mærke over en periode på mindst 14 dage. I undersøgelsen har man spurgt om 3 af de 10 symptomer over en periode af ”flere dages varighed”.
Depressive symptomer kan altså ikke i sig selv diagnosticeres som depression. Så undersøgelsen konkluderer, at nogen har været depressive uden at have undersøgt, om de overholdt de kliniske kriterier for depression.
Spørgsmålene er formuleret bredt, og der er ikke spurgt til, om symptomerne relaterer til arbejdet eller har helt andre årsager. Forskerne understreger, at der ingen evidens er for, hvorvidt de psykiske problemer kommer pga. salget af seksuelle ydelser. Således hedder det på s. 209 i rapporten, at: ”Da denne undersøgelse ikke er en forløbsundersøgelse, har vi altså ikke mulighed for at vurdere, om prostitutionen har haft indflydelse på disse symptomers opståen.”
Andre undersøgelser peger på, at omverdenens stigmatisering, umyndiggørelse, manglende anerkendelse og nægtelse af rettigheder som problemskabende. (f.eks. Servicestyrelsens litteraturstudie, “Prostitution på Massageklinik - risici og fastholdende faktorer”, 2010)
Undersøgelsen mangler en kontrolgruppe. Det ville være interessant at se hvor mange fra en kontrolgruppe, der ville svaret bekræftende - og dermed være faldet ind i kategorien depressive ud fra undersøgelsens kriterier.


3.
MYTE: Prostituerede får og videregiver ofte kønssygdomme.

NEJ - i følge "Prostitution i Danmark" af Nell Rasmussen, VFC/Servicestyrelsen 2007, er prostituerede i Danmark er ikke generelt mere udsatte for smitte med HIV eller andre kønssygdomme end andre, ligesom de heller ikke smitter kunderne med disse sygdomme. Det er en urigtig og udokumenteret påstand.
Ligeledes skriver Servicestyrelsen i bladet "Udsat" nr. 13/2008, at massageklinikarbejdere generelt er rigtigt gode til at beskytte sig selv mod seksuelt overførte sygdomme, og at danske sundhedsundersøgelser bekræfter dette.
Seksualpolitisk Forum ønsker at man standser med at videregive uoplyste fordomme som bidrager til stigmatiseringen af sexarbejdere.

4.
MYTE: Prostituerede får gigtskader af at arbejde med sex

NEJ - Der er intet videnskabeligt belæg for denne påstand. Derfor kan det selvfølgelig alligevel være at det forekommer, og det bør undersøges sagligt!
Servicestyrelsen skriver i bladet "Udsat" nr. 13/2008, at de ikke har kunnet finde dokumentation for risiko for slidgigt i ryg og albuer i forbindelse med de prostitueredes arbejde, og at det ikke vides om der er større hyppighed for smerter i underlivet hos prostituerede, end for andre kvinder. De advarer om at hypoteser og teorier ubegrundet kan blive reproduceret som viden.
Bemærk også, at der ifølge VFC/Servicestyrelsen ikke findes udbredte tilfælde af kønssygdomme og smitterisiko hos prostituerede.
Seksualpolitisk Forum anbefaler at der gives mere oplysning til sexarbejderne om risiko for arbejdsskader og forebyggelse af dette. Der bør tilbydes kyndig rådgivning og undervisning, samt udvikles målrettede fysioterapeutiske forebyggende øvelser.
Denne rådgivning og dialog kan selvfølgelig kun fungere optimalt ved en legalisering af erhvervet (så sexarbejderne ikke skal skjule sig for autoriteterne), og kan blive en del af kravet for at kunne få licens til at drive massageklinikker og escortbureauer.

5.
MYTE: Prostitution giver PTSD, eller granatchok.
NEJ - Denne generaliserende påstand er der ikke belæg for - salg af sex kan ikke i sig selv give PTSD.
PTSD er en betegnelse for et sammenfald af flere forskellige psykiske symptomer, for eksempel søvnløshed, angst, stress, depressioner og koncentrationsbesvær. Diagnosen forudsætter, at patienten har været udsat for eller har overværet en situation, der var livstruende, eller som i sig selv medførte risiko for alvorlige skader - hvilket desværre kan ske i mange erhverv og private situationer.
Da PTSD er en meget bred diagnose, kan symptomerne selvfølgelig forekomme som følge af mange erhverv -  herunder også sexarbejde. Der er imidlertid ingen pålidelige undersøgelser, der påviser, at prostitution i sig selv er en større kilde til PTSD end så mange andre fag.
KFUK-Reden og andre forbudsivrige debattører henviser ofte til undersøgelser af den meget kritiserede Melissa Farley, men undlader at nævne kritikken eller tage højde for, at resultaterne oftest vedrører gadeprostituerede i lande som Sydafrika, Israel, Tyrkiet, USA og Zambia. I flere af disse lande er prostitution kriminaliseret, og en stor del af de adspurgte er hjemløse, narkomaner, tvungne eller har krigstraumer - hvilket kan medvirke til skadesmålingerne. På samme måde er sexarbejdere i Sverige blevet mere stressede efter sexkøbsforbudet, og stigmatisering og kriminalisering kan også være medvirkende til at skabe stresslidelser.
Som nævnt ovenfor, findes de samme symptomer i rigtig mange andre fag. F.eks. har Arbejdsmiljøinstituttet i en stor undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø 2004-5, peget på postbude, slagteriarbejdere, buschauffører, lægesekretærer, elektronikarbejdere og lagerarbejdere som fag med de samme skadevirkninger.
Den bedste måde at undgå stress og PTSD på, er således at skabe et bedre og sikrere arbejdsmiljø, samt at sikre at arbejdet og arbejderne respekteres personligt.
Seksualpolitisk Forum ønsker en redelig undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i sexarbejde. Derudover arbejder vi for bedre vilkår, herunder mere sikkerhed, respekt og accept til sexarbejdere. Manglende respekt og accept af en person og dennes virke, ses ofte som en udslagsgivende faktor til at skabe stress på arbejdet. Et forbud vil både øge stress og stigmatisering, samt forstærke usikkerheden og styrke de organiserede kriminelle miljøer.



Findes der prostitution blandt børn og unge ?


1.
MYTE: Hver tiende unge har prøvet at sælge sex

NEJ - det reelle tal er nærmere mellem 1-2 procent, ifølge Kompetencecenter Prostitution (under Velfærdsministeriets Servicestyrelse). Myten er opstået pga mediernes misforståelse af en ny undersøgelse lavet af on-line-værestedet Cyberhuset, 2008. Det var 9 % (hver 11.) af de, som havde deltaget i on-line undersøgelsen, der havde prøvet det.
Gennemsnitsalderen på de, som havde prøvet at modtage gaver for sex, var 16,4 år, hvoraf lidt over halvdelen var drenge og nogle homoseksuelle. Definitionen af "salg" inkluderede gaver, byttehandler og andet. Kontakterne findes både på nettet og blandt venner og bekendte. Mange af de unge synes ikke selv, at det er et problem at få gaver eller, at deres sexliv har med prostitution at gøre.
Seksualpolitisk Forum arbejder for mere og bedre seksualundervisning og rådgivning, ikke mindst til unge. Og for, at tallene om unges sexvaner ikke overdrives med 1000 %.

2.
MYTE: Der er udbredt eller stigende prostitution blandt børn og unge.
NEJ - det er der ikke. Københavns Kommunes nylige "Redegørelse om  prostitution i  København" konkluderer, at der IKKE er observeret børneprostitution i København. Selvom problemet er fiktivt, nævner debattører, som vil forbyde sexarbejde (og/eller kunder), ofte prostitution blandt børn og unge - KFUK-Reden udtaler endda, at alt som udbydes til salg vil mænd købe. Den slags argumentation er grov sexisme, usaglig generalisering og debatmæssig manipulation.
Andre undersøgelser viser til gengæld, at 1-2 procent af 15-17 årige har modtaget gaver, rejser, slik, middage el. lignende som modspil til sex. Spørgsmålet er så, hvordan spørgsmålene til de unge er stillet, hvordan "gaver" defineres (f.eks. at give blomster, chokolade, taxa) og hvornår gaver er et problem?
Men det er ikke usandsynligt, at den nye generations adfærd og dannelse af seksuel identitet i dag er vidt forskellig fra for 10 år siden, før internettets gennembrud. Dette kræver fordomsfri forskning, dialog og sober terminologi, frem for anvendelse af udtryk som "prostitutionslignende adfærd", der er særdeles negativt drejet.
Seksualpolitisk Forum kræver bedre og fordomsfri undersøgelser af spørgsmålet. Derudover bør vi tilbyde bedre seksualundervisning, oplysning og vejledning for unge, og arbejde for en bedre, mindre fordomsfyldt og myte-præget dialog mellem den unge generation og de voksne, som skal vejlede dem.



Hvad er antallet af prostituerede i Danmark ?


1.
MYTE: Ved klimatopmøderne i 2009 var der eksplosiv vækst i prostitutionen
NEJ - det er en myte, og der er ikke reelle tal der tyder på det. En enkelt journalist fra en organisation, som jævnligt agiterer for et at kriminalisere sexkøb, startede historien ved at spørge ialt to prostituerede, som havde haft et par ekstra kunder i perioden under mini-klimatopmødet i maj 2009.
En ambitiøs SF-politiker greb så historien og påstod, at der var en stor og generel stigning i antallet af sexkøb under topmødet. Flankeret af kommunalpolitikere, brugte hun denne myte som argument for, at der skal gælde et særligt forbud mod sexkøb for topmødedeltagere og politikeres sexliv.
Men historien har intet på sig. Sexarbejdernes InteresseOrganisation, SiO, ringede derefter rundt til 15 prostituerede og 10 escortbureauer, og ingen af dem kunne melde om nogen større forskel i perioden.
Tilsvarende bemærker Rigspolitiets rapport om prostitutionens bagmænd fra 2009, “at der efter politiets opfattelse ikke er belæg for at antage, at antallet af prostituerede kvinder i København steg i forbindelse med henholdsvis IOC-mødet i oktober 2009 og klimatopmødet COP 15 i december 2009.”
Servicestyrelsens årsrapport "Prostitution i Danmark 2009" har heller ikke fundet evidens for postulatet.
Seksualpolitisk Forum ønsker, at politikere viser ansvar i stedet for at skabe sensationalistiske skrækhistorier om sexarbejde, uden fundament i realiteterne.

2.
MYTE : Antallet af prostituerede i Danmark er tredoblet siden 2000.
NEJ - Det er der overhovedet intet belæg for.
Siden 2002 har Servicestyrelsen i udgivelsen "Prostitutionens omfang og former" foretaget et beregnet skøn, som vi må holde os til, selvom tallene skal tage med en del usikkerhed og forbehold. I 2009 og 2010 er Servicestyrelsens tal dog faldet dramatisk, da det er blevet afsløret at KFUK-Reden i årevis har oplyst alt, alt for høje tal. Dette dokumenteres bl.a. her. Hvis KFUK-Redens falske tal for antallet af gadeprostituerede modregnes, kan der ikke påvises nogen egentlig stigning siden 2002.
Det er også KFUK's Sociale Arbejde der står for den i overskriften nævnte myte om tredobling, hvor de har sammenlignet helt forskelligt opgjorte tal, mod bedre vidende.
Andre kilder opgører tallene helt anderledes, og byder ofte på skøn i stedet for videnskabelig beregning. F.eks. fandt det daværende PRO-Center i sin årsberetning i 2001, at der var mellem 5450 og 7800 prostituerede. Hvis f.eks. disse tal skulle være sammenlignelige, er der sket et meget stort fald det sidste årti.
Det er også påstået at antallet er mangedoblet siden 1990erne. Men dengang opgjorde Socialforskningsinstituttet hvor mange der var aktive på en typisk hverdag, men tog ikke højde for dag- og aftenvagter, osv. Disse kilder er derfor ikke sammenlignelige.
Seksualpolitisk Forum ønsker en sober debat, uden sensationalistiske skræmmebilleder og med klare og korrekte fakta. Samtidig behøver vi flere og mere præcise undersøgelser af prostitutionens omfang.

3.
MYTE: Antallet af prostituerede i København vokser eksplosivt.
NEJ - dette er en af flere udokumenterede påstande i København Kommunes rapport. Rapporten anvender andre beregningsmetoder end ved tidligere undersøgelser, så tallene er ikke sammenlignelige. F.eks. har man vurderet, at antallet af sexsælgere pr. klinik gennemsnitligt var 8 mod tidligere undersøgelsers 4, og derved fået en fordobling af antallet af klinikprostituerede, som udgør branchens største gruppe.
Derudover er rapporten generelt tendentiøs, og anvender bl.a. KFUK-Reden som hovedkilde til oplysninger - en kristen-feministisk organisation med ekstreme holdninger til feltet og kilde til mange myter og misinformationer i de danske medier, ikke mindst når det handler om antallet af prostituerede.
Generelt er opgørelserne fra andre kilder også usikre, og kan nemt være for høje - da der bl.a. tælles annoncer, uden at tage højde for, at mange prostituerede annoncerer flere gange samme dag.
Seksualpolitisk Forum ønsker klare, videnskabelige og nøgterne undersøgelser af området.



Hvordan er effekten af et sexkøbsforbud ?


1.
MYTE: Det norske sexkøbsforbud virker
NEJ - det er der ikke nogen dokumentation for, hverken hvad angår prostitution eller trafficking.
Efter at have brugt masser af politiressourcer og penge på forbyggende arbejde, har norske aviser flere gange konstateret, at der var lige så mange udenlandske prostituerede på gaden i Oslo efter forbudet, som der var sommeren før (som havde et rekordhøjt antal). I andre norske byer er gadeprostitutionen ikke faldet synderligt, og indendørsprostitution har kun oplevet et mindre fald på 20 procent, hvilket kan have mange årsager - fra finanskrise til lukning af et annonce-website.
Trods store offentlige udgifter aner man ikke, om der vil ske fald eller stigning, men kritikere frygter, at et forbud i stigende grad vil få prostitutionsmarkedet til at bevæge sig væk fra politiets og sociale myndigheders rækkeviddde, ligesom det er sket i Sverige.
Seksualpolitisk Forum advarer imod at tro på udokumenteret propaganda fra forbudspolitikere, som fortæller, at sexkøbsforbuddet er en stor succes. Forbudet er særligt problematisk, da det ikke er baseret på sexarbejdernes ønsker, og kun gør dem mere udsatte og diskriminerede. Loven repræsenterer et moralsk budskab, som forbudsfortalerne ønsker at sende.

2.
MYTE: Efter det norske sexkøbsforbud er der åbnet masser af bordeller i Nordjylland
NEJ - det er en grundløs påstand. Politiet har rapporteret at der i sidste halvår af 2008 blev konstateret en mindre stigning i antallet af bordeller i Nordjylland. De fleste af de nyåbnede bordeller åbnede inden 1. januar 2009, altså inden det norske forbuds ikrafttræden.
Visse interessegrupper som meget gerne vil have indført et sexkøbsforbud i Danmark, spreder sensationelle historier om hvordan det norske sexkøbsforbud har fået nordmænd til at valfarte i hobetal til Nordjylland for at købe sex. Der er der intet belæg for.
Seksualpolitisk Forum ønsker en sober debat, uden sensationalistiske skræmmebilleder og med klare og korrekte fakta. Samtidig behøver vi flere og mere præcise undersøgelser af prostitutionens omfang

3.
MYTE: Danmark er ved at blive "Nordens Bordel"
NEJ - der er ikke nogen dokumentation for denne sensationalistiske påstand. Myten om at svenskere og nordmænd i stor stil kommer til Danmark for at købe sex er på ingen måde underbygget af tal eller fakta.
Der er heller ikke tegn på at hverken efterspørgsel, udbud, prostitution eller trafficking skulle være faldet i Norge og Sverige. Der er i begge lande sket mindre fald i den synlige gadeprostitution, men efter noget tid stiger tallene igen, alt efter hvor mange ressourcer politiet sætter ind på at stresse og overvåge sexarbejderne i håbet om at finde kunder at straffe.
Seksualpolitisk Forum advarer på det kraftigste mod at kriminalisere sexhandel/køb. Det er indlysende, at kriminaliserer man sexarbejdernes forretning vil branchen blive tvunget mod de kriminelle miljøer, uanset om man  lægger strafansvaret på køberen eller sælgeren. Derved står de udsatte kun svagere, og må fjerne sig ud af rækkevidde fra hjælpeorganisationer og politistøtte.

4.
MYTE: I Danmark er prostitutionen meget skjult, så man skal ikke bekymre sig om at den bliver mere skjult hvis man kriminaliserer.

NEJ - I Sverige er sexarbejdet ikke længere så synligt som tidligere, men i stedet rykket under jorden. De synlige sexsælgere overvåges af politiet, som ligger under politisk pres for at fange kriminelle kunder - og derfor må de skjule sig og søge mod lyssky/kriminaliserede miljøer. Den nye trafik, som blandt andet kommer via kontaktannoncer, solarier, pizzariaer, taxaformidling og først og fremmest internetannoncering, er væsentligt mere avanceret og varieret end i Danmark. Sociale hjælpeorganisationer har på den baggrund fået meget sværere ved at finde og rådgive sexarbejderne. Man ved nu mindre om sexarbejderne end før loven, også om i hvilken alder de starter - i modsætning til herhjemme, har man slet ikke har kontakt til, eller overblik over mørketallet af sexarbejdere.
I Danmark svarer bl.a. KFUK-Reden på denne problematiske konsekvens af kriminaliseringen med ovenstående myte om, at prostitutionen allerede er meget "skjult" i Danmark. I følge KFUK-Reden er det at arbejde på bordel "skjult" sexarbejde, med henvisning til, at arbejdet ikke synligt foregår på gaden - !
Men VFC/Servicestyrelsen og andre har god kontakt til de mange legale danske bordeller, og fortæller at det er enkelt at kontakte og rådgive de fleste af disse.
Seksualpolitisk Forum advarer på det kraftigste mod at kriminalisere sexhandel/køb. Det er indlysende, at sexarbejdernes forretning vil blive tvinget mod det kriminelle miljø, uanset om man kriminaliserer kunden eller sælgeren. Derved står de udsatte kun svagere, og må fjerne sig ud af rækkevidde fra hjælpeorganisationer og politistøtte.

5.
MYTE: Samfundet bør kriminalisere købesex for at sende et moralsk budskab.
NEJ – En morallovgivning er en glidebane. En morallovgivning søger at dømme andre mennesker på handlinger eller holdninger, der ikke skader andre end højest dem selv. En lov som primært har moralsk signalværdi er devaluerende for retsbevidstheden - for hvilken og hvis moral skal et samfund dømme efter?
Med moral baseret på religiøse eller tvivlsomme psykologiske forklaringer er der åbnet op for at forbyde f.eks. homoseksuelle, nøgenbadning og papirløse forhold - listen kunne gøres lang. Det er en etisk falliterklæring at bruge politiets, domstolenes og fængslernes sparsomme ressourcer på at gennemtvinge visse grupperingers moralske fordomme overfor andres måde at forvalte sin sexualitet på. Især når de problemer der findes omkring købesex allerede er kriminaliserede som fx vold, voldtægt og frihedsberøvelse.
Hvis forbudsfortalerne klart og ærligt diskuterede moral i stedet for at sprede de mange myter som her er punkterede, kunne vi være enige om at være uenige, og få en fordomsfri dialog. Som det er nu, er debatten om sexarbejde alt for præget af følelser, fordomme og forargelse i stedet for fornuft, respekt for andre og faktuel viden.
Seksualpolitisk Forum ønsker en bedre, nøgtern og respektfuld debat. En debat der også respekterer og inkluderer sexarbejdere, som visse moralister vil umyndiggøre og frelse fra sig selv.

6.
MYTE: Kriminalisering af kunderne har mindsket prostitutionen i Sverige.

NEJ - Der findes en række rapporter fra Sverige og fra andre lande, som analyserer resultaterne af den svenske "sexkøbslov". Deres konklusioner giver ikke et positivt billede af udviklingen.
Socialstyrelsen (under den svenske stat), konluderer i 2007 endnu en gang, at man IKKE kan sige, om sexkøbsloven har øget eller mindsket omfanget af prostitution. Den synlige gadeprostitution er reduceret, selv om skønnene over hvor meget er forskellige og usikre. Der er ifølge rapporten heller ingen grund til at tro, at antallet af sexkøbere er faldet.
Men til gengæld er der kommet en eksplosiv livlig trafik på internettet og i anden "skjult" prostitution (fra pizzabarer til mobilkæder). Denne trafik er væsentligt mere skjult, avanceret og varieret end i Danmark.
Ang. trafficking, skønnede svensk politi i april 2005, at der var 400-600 ofre for menneskehandel i svensk prostitution. I 2008 melder politiet at tallet er 1000, hvilket næsten er en fordobling!
Endelig fortæller Socialstyrelsen at flere af hjælpeorganisationerne mener, at loven meget hurtigt gjorde bagmænd/alfonseri mere almindeligt, simpelthen fordi der var mere behov for bagmænd, når sexarbejdet skal holdes skjult.
Den 9. maj 2008 var der debat i det danske Folketing om emnet, og samtlige partiers ordførere (med mulig undtagelse af SF) måtte erkende, at den svenske kriminalisering absolut ikke har været en succes.
Overordnet kan man sige, at prostitution muligvis er gjort mindre synlig efter sexkøbsloven. Men forholdene for sexarbejderne er blevet ringere, bl.a. da prostitutionen er kommet uden for både politiets og de sociale myndigheders rækkevidde. Det er det, vi skal vælge om vi vil have i Danmark også.
Seksualpolitisk Forum går imod en kriminalisering, da det vil gøre forholdene værre for de udsatte, og stigmatisere både sælgere og købere yderligere. Se flere fakta om udviklingen i Sverige på:
http://www.seksualpolitik.dk/sverige-analyse.html
og
http://www.seksualpolitik.dk/sverige2008.html



Omfanget af trafficking og migrante sexsælgere.


1.
MYTE: Alle udenlandske sexarbejdere i Danmark er ofre for "kvindehandel".
NEJ - Det er en fordom (med utilsigtet racistisk slagside), at alle udenlandske sexarbejdere må være handlingslammede ofre. Langt de fleste udenlandske sexsælgere i Danmark er ikke "handlede" - men "handler", aktivt og selvstændigt, ud fra egne frie valg som voksne mennesker.
Rigspolitiets eksperter på området anslår, at mellem 95 og 99 procent af de udenlandske prostituerede i Danmark er rejst hertil som sexarbejder, og arbejder her af egen vilje.
Velfærdsministeriet har i februar 2008 videregivet en bedømmelse af, at man gennem 2007 har haft kontakt til 250 udenlandske prostituerede, som muligvis kan være traffickede. Den primære kilde til denne opgørelse er KFUK-Reden, og det fremgår ikke, hvor mange af disse, der rent faktisk er bekræftede ofre for trafficking.
De 1-5 procent af de udenlandske sexsælgere i Danmark for hvem der indgår tvangselementer, skal hjælpes omgående - men man skal ikke overdrive eller generalisere om de mange andre, som er her af egen vilje.
Antropolog Sine Plambech har f.eks. lavet studier af thailandske kvinder, som frit og med respekt fra deres lokale kultur ønsker at rejse til Danmark for at tjene penge til familien derhjemme. Disse problematikker løses kun ved at modarbejde økonomisk ulighed i verden.
Dybest set er udenlandske sexarbejdere et udtryk for, at arbejdskraft i vores globaliserede verden bevæger sig til de steder, hvor løn- og arbejdsforhold er mest fordelagtige. Det er rigtigt, at der findes fordækt virksomhed i disse miljøer, og det skal bekæmpes og løses. Når f.eks. underbetalte, polske håndværkere udnyttes i Danmark af bygge-entreprenører, som tager sig godt betalt for rejse og logi, medfører det jo ikke, at man vil forbyde byggebranchen. I stedet træder fagforeninger ind og renser ud i branchen. Sådanne ressourcer bør sexarbejder-branchen også have.
Seksualpolitisk Forum ønsker at støtte opbygningen af en stærk fagforening eller brancheorganisation for sexarbejdere, med henblik på at sikre ordnede og respektfulde forhold samt sociale rettigheder for sexarbejdere i Danmark. Udenlandske sexsælgere, som ønsker at arbejde i Danmark, bør skulle søge arbejdstilladelse, ligesom håndværkere. De få som er tvungne, bør hjælpes uden fordomme og i sidste instans tilbydes asyl, hvis det bevisligt er farligt for dem at rejse hjem.

2.
MYTE: Der er 4000 udenlandske "sex-slaver" i Danmark.
NEJ - Det er Rigspolitiets vurdering, at der siden 2002 har været en vækst i andelen af udenlandske prostituerede, men at denne nu har stabiliseret sig, således at de udenlandske prostituerede i dag antages at udgøre ca. 2.500 ud af de i alt ca. 6.000 prostituerede i Danmark. Opgørelsen er dog behæftet med en vis usikkerhed, idet der er tale om skøn, som er baseret på de oplysninger, der er tilgængelige for politiet.
Af disse 2500 vurderer Rigspolitiet, at højest 1-5 % har været udsat for tvang eller har fået stillet andre erhverv end prostitution i sigte, inden de kom til Danmark.
Tallet er altså nærmere mellem 25 og 125, end 4000.
Seksualpolitisk Forum kræver at ofre for menneskehandel omgående hjælpes. Der er fornyligt givet yderligere ressourcer til at hjælpe de udsatte på dette område. Men vi kræver også, at man ikke fortsat fremsætter overdrevne myter og stigmatisering omkring en stor gruppering af sexarbejdere af anden herkomst end dansk. De sensationelle meldinger kommer oftest interessegrupper, som af ideologiske grunde ønsker et forbud mod sexkøb.

3.
MYTE: Der er 250 ofre for trafficking i Danmark, og disse kvinder bliver udsat for 2500 voldtægter hver dag.
NEJ - Tallet om de 250 handlede kvinder stammer fra Velfærdsministeriet februar 2008. Ministeriet oplyste, at de danske, statsstøttede organisationer, som er i kontakt med prostituerede, (herunder KFUK-Reden) i året 2007 havde været i kontakt med op til 250 udenlandske prostituerede, der arbejdede i Danmark. I nogle tilfælde havde kontakten blot foregået telefonisk.
Det fremgår ikke af organisationernes indberetninger, hvor mange eller hvor få af kvinderne, der rent faktisk var ofre for trafficking. Men det er ganske betydeligt færre end 250. Organisationerne oplyste faktisk, at de ved, at mange af de 250 kvinder netop IKKE har været udsat for menneskehandel.
(Det er Udlændingeservice som beslutter, om en anholdt kvinde skal betragtes som muligt offer for menneskehandel. Og Udlændingeservice følger det princip, at hvis der er den mindste tvivl, bliver kvinden altid vurderet som offer for menneskehandel. Dette princip virker fornuftigt - men det siger sig selv, at det får antallet af mulige ofre for menneskehandel til at være meget større, end det reelle tal.)
Nogle af de 250 kvinder blev tilbudt støtte, men valgte at sige nej tak. Andre valgte ikke at opretholde kontakt til organisationerne, og nogle er blevet udvist. Til dato har kun én person modtaget tilbudet om den udvidede refleksionsperiode, hvor kvinder for at medvirke til opklaring af sagen mod evt. menneskehandlere, får lov at blive i Danmark i 100 dage og derefter blive udvist.
Så kort sagt er der ingen der aner, hvor mange af de 250 kvinder, der har været ”handlet”. Men tallet er slet ikke i nærheden af 250.
Nogle politikere og debattører, som ønsker forbud mod købesex, har valgt at udlægge Velfærdsministeriets oplysninger som om samtlige af de 250 migrerende sexarbejdere er traffickingofre. Det er en helt useriøs og usand udlægning af ministeriets oplysninger.
Langt de fleste af kvinderne arbejder her af egen vilje, (jfr politiets bedømmelser på at mellem 1 til 5% af gruppen kan være her ufriviligt) og ønsker ikke at forlade landet eller deres erhverv på nuværende tidspunkt.
Ydermere betyder en årlig kontakt med ialt 250 udlændinge på ingen måde, at personerne opholder sig her hele året, hver dag, da mange sexarbejdere vælger at arbejde i kortere tid om året, tjene penge og tage hjem.
Enkelte politikere og debattører har offentligt ganget antallet af kontaktpersoner med et formodet antal daglige kunder, for at konstatere at kvinderne udsættes for 2500 voldtægter hver dag. Tallet 10 kunder om dagen i gennemsnit er grebet ud af den blå luft og har intet med virkeligheden at gøre. Det er en helt fiktiv beregning og propaganda, der ikke er vort demokrati værdigt.
SEKSUALPOLITISK FORUM ønsker at alle reelle ofre for trafficking skal hjælpes, og gerne på en bedre måde end vort land gør det nu. Men samtidig må statsstøttede hjælpeorganisationer som Reden International, uanset deres kønspolitiske dagsorden, udvise ansvar og seriøsitet ved at skelne mellem ufrivillige og frivillige sexarbejdere, for at undgå yderligere mytedannelse og stigmatisering.

4.
MYTE: Der blev importeret mindst 40.000 fattige prostituerede, da der skulle afholdes VM i fodbold i Tyskland, sommeren 2006.
NEJ -  Fakta er, at antallet af prostituerede i Tyskland ikke steg under fodbold-VM, men i stedet faldt en smule, bl.a. ifølge en EU-rapport om sagen. Rygtet om invasionen af udenlandske sexslaver var grebet ud af den blå luft af moralister, der brugte lejligheden til at få sat fokus på sexarbejde. Der kom politiske krav om særlige kodekser for fodboldspillere og internationale protester fra bl.a. den svenske ombudsmand og endda den amerikanske regering. På grund af en kæmpe myte.
Seksualpolitisk Forum kræver en god og nøgtern seksualpolitisk debat, og at de ansvarlige for myter som denne, også tager ansvaret for at dementere den.

5.
MYTE: Ifølge FN importeres hvert år en halv million kvinder og børn til at arbejde som sexslaver i vesteuropæisk prostitution.
NEJ – Det har FN aldrig sagt. Den FN-relaterede International Organization of Migration (IOM) har anslået, at der hvert år kommer en halv million illegale immigranter af hunkøn til EU. Men af dem er det kun en brøkdel, der kommer til prostitution, og af dem igen kun en brøkdel under tvang. Der skal være tale om tvang, før man kan tale om "trafficking" eller "slaveri". Der er meget lidt reel viden på området, og der findes intet kvalificeret skøn for, hvor mange ofre for menneskehandel, der findes i europæisk prostitution.
Det forekommer, at myndighederne finder udenlandske piger på 16 eller 17 år i prostitution. Men det er ekstremt sjældent, at børn arbejder i dansk prostitution.
Seksualpolitisk Forum ønsker mere saglig forsking på området, asyl til de få som er udsat for trafficking samt dannelse af sociale netværk til at støtte og rådgive alle udenlandske sexarbejdere i Danmark.

6.
MYTE: Trafficking kan begrænses ved at forbyde sexkøb.
NEJ - Menneskehandel og slavearbejde (hvoraf kun en mindre del er rettet mod prostitution) er uacceptabelt og allerede ulovligt. Men hvis man vil forbyde al sexkøb, sætter man hovedsagligt fokus på den gensidigt frivillige handel (ca 98%.) Det flytter fokus væk fra det, der SKAL gøres: Nemlig at slå til mod de bagmænd, som bortfører, transporterer og handler med mennesker.
Derudover har et sådant forbud ikke den ønskede effekt om at begrænse trafficking. I Sverige, er trafficking til prostitution i følge politiets eksperter vokset siden sexkøbsloven blev indført. Kunderne tør ikke anmelde evt. traffickingofre af fare for at inkriminere sig selv, og prostitution foregår i stadigt højere grad "under jorden". Der er derudover ingen tegn på, at efterspørgslen eller prostitutionen i Sverige er faldet siden lovens indførsel.
Hvis vi i Danmark forbyder sexkøb, vil området blive endnu mere skjult og uigennemskueligt. Politiet vil, som i Sverige, være nødt til at bruge en masse ressourcer på at overvåge og fange kunder hos almindelige, frivillige sexarbejdere. Disse ressourcer kunne i stedet være brugt på internationalt samarbejde med det formål at komme trafficking til livs.
Seksualpolitisk Forum ønsker større indsats mod trafficking og bedre hjælp og flere sociale tilbud til de, som har været udsat for denne forbrydelse. Danmark bør tilbyde bedre støtte samt asyl til dem, der bevisligt er ofre for trafficking. Desuden advarer vi imod de stigmatiserende effekter ved at slå ofre for trafficking og frivillige sexarbejdere i hartkorn i den offentlige debat.


Se også:

- Prostitution - forslag til lovgivning og sociale tiltag
- Trafficking - analyse og løsningsforslag

- Sveriges forbud om købesex - analyse, kilder og dokumentation.
- Sverige 2008: Store problemer og manglende viden
- New Zealands nytænkende lovgivning

- Citater om Seksualpolitisk Forum.
- Pressefotos.
- Kontakt.