Artikler og debat


Uddrag fra Blondanett – en massagepiges dagbog
Fortalt til Morten Brask

Af Morten Brask
Copyright © 2005 Morten Brask, Christine Retvig og Ekstrabladets forlag

23. december

Lillejuleaftens dag. Det er meget tidligt om morgenen. Jeg kan ikke sove. Har det rigtig skidt, er så nedtrykt, deprimeret, sort. Det er helt umuligt for mig at tage mig sammen til noget for tiden, så jeg stod sent op og begyndte at rydde op. Bagefter satte jeg mig hen ved computeren i badekåbe med min morgenkaffe. Jeg læste alle mine mail og svarede de forskellige mennesker der havde spørgsmål om min massage. Jeg får en del mail i øjeblikket. Måske fordi der har været en artikel om mig i Rapport for nylig. Det var en god artikel god artikel hvor journalisten gav mig lov til at udtrykke min personlige mening om at arbejde i branchen.

Det er sjældent at man som prostitueret får lov til at tale så frit. I medierne bliver vi skildret som en uønsket samfundsgruppe, selvom vi jo opfylder en funktion der åbentlyst er brug for. Jeg kan ikke komme i tanke om en branche der er mere tabuiseret end denne. Når jeg fortæller folk at jeg er massagepige, ser mange af dem på mig som om jeg havde sagt at jeg var bankrøver. Det er der måske ikke noget mærkeligt i. Vi bliver opdraget til at se prostitution som noget forkert, noget der nedbryder de værdier, samfundet er baseret på. Vores job bruges jo som skældsord. Din luder, er vel det værste ord man kan bruge hvis man vil tale nedsættende om en kvinde.
Før jeg selv startede, var jeg også selv fremmedgjort over for fænomenet prostitution. Jeg var nysgerrig som de fleste, men i skolen og i artiklerne i avisen havde jeg gang på gang fået at vide at prostituerede var kvinder der var tvunget på lagnerne af alfonser eller de var narkomaner der udelukkende trak for at få penge til det næste fix. Det var først da jeg som 20-årig boede på Vesterbro opdagede at der faktisk mellem de prostituerede var kvinder der valgte det som en levevej, og som hverken blev holdt som slaver eller var narkoludere. Jeg boede i en af sidegaderne til Istedgade, og der var mange bordeller med mørklagte ruder og små røde pærer. En morgen hvor jeg kom ud fra min opgang, så jeg en pige på omkring min egen alder som kom op fra en af kælderskakterne. Jeg vidste at hun var prostitueret, ligesom alle pigerne der trak i Istedgade og på Halmtorvet. Men denne pige var helt anderledes venlig og smilende, og jeg følte en sympati for hende. Det fik mig til at tænke på at når denne pige kunne være så almindelig og smilende, når hun kunne være ligesom alle andre, så var det måske ikke så forfærdeligt et erhverv som folk gjorde det til? Jeg kunne godt se at pigerne på Halmtorvet ikke var jordens lykkeligste mennesker, men denne pige så ikke ud til at være specielt ulykkelig. Hun kunne være mig selv eller en hvilken som helst almindelig pige i København. Hun så godt ud, hun var sød og venlig. Jeg kom til at tænke på at det lige så godt kunne have været hende der var på vej hen til mit job. Hun havde åbenbart bare valgt anderledes end mig. Hun havde valgt at være luder. Og al respekt for det. Hvorfor skulle jeg, der dengang arbejdede som maler, se ned på hende fordi hun havde taget et anderledes valg end jeg?

Efter den oplevelse kiggede jeg af og til på annoncerne i Ekstrabladet der altid lå og flød på arbejdet. Det virkede næsten æggende på mig. Jeg synes der var noget frækt ved tanken om det, og det kunne godt tænde mig når jeg læste pigernes beskrivelser af sig selv. Der var noget ved den verden som jeg fandt meget tiltrækkende.

Alligevel gik der 16 år før jeg selv gik ind i branchen. Da det skete, arbejdede jeg på Rigshospitalet som social- og sundhedsassistent. Jeg havde netop købt pick-up’en og hesten, og det var svært at få det til at hænge sammen økonomisk. Og her begyndte jeg for første gang at overveje om det kunne være noget for mig at gå ind i branchen. Det var ikke noget der kom lige pludselig, men en gradvis proces hvor tanken dukkede op. Dengang gik jeg i byen hver eneste weekend, og næsten hver gang mødte jeg fyre der prøvede at erobre mig. Ofte valgte jeg at gå med dem hjem og have sex med dem, selvom jeg intet følte for dem. Ville springet til at tage penge for at være sammen med mænd egentlig være så stort? Det var en mærkelig, men også fristende tanke. Jeg kunne supplere min løn, og penge var en meget stærk drivkraft for mig. Men samtidig - og det var mindst lige så vigtigt – så var det udsigten til at bevæge mig ind i en ukendt verden der virkede magnetisk på mig. Bare tanken om det var et adrenalinsus der fik det til at gibbe i maven.

Jeg købte Ekstrabladet hver dag, og jeg studerede i lang tid spalterne på de bagerste sider. Jeg lærte navnene på pigerne og bordellerne, lærte noget om sproget, om hvordan de beskrev sig selv og de ydelser de tilbød, lærte hvordan man med ord fristede og lokkede og vækkede mændenes mest primitive begær.
Jeg fornemmede at jeg langsomt nærmede mig beslutningen om at tage springet. Alligevel tøvede jeg længe. Hver gang tanken blev lidt skræmmende sagde til mig selv at jeg jo stadig kunne lade være. Det var stadig fjernt og ufarligt. Jeg kunne stadig vælge at lade det være en af de forbudte luderfantasier som så mange kvinder har. Fantasien om at være til salg, og som de måske udlever med deres mand eller kæreste. Der var stadig en grænse jeg ikke havde overtrådt, og jeg kunne blot lukke avisen og glemme det hele.

Men jeg glemte det ikke. Og jeg lod det ikke forblive en fantasi. En dag læste jeg at der var et bordel der manglede en telefondame. Jeg vidste ikke helt hvad det var, blot at det var noget halvfrækt. Jeg prøvede ikke at tænke, tog bare telefonen og trykkede nummeret. Det var en pige der hed Susanne. Hun lød sød, venlig, almindelig. Hun spurgte hvor gammel jeg var. Jeg fortalte hende det. Det var helt i orden, sagde hun. Så spurgte hun om jeg havde prøvet det før. Nej, svarede jeg. Jamen, det gjorde egentlig ikke noget; havde jeg ikke lyst til at kigge forbi i eftermiddag?

Nogle timer senere stod jeg ude foran en opgang på Østerbro. Det lignede en hvilken som helst beboelsesejendom. Intet afslørede at der bag ruderne i stueetagen lå et bordel. På dørtelefonpanelet stod der ”Atelier”. Jeg ringede på. Den summede. Jeg gik op ad trappen. En person derinde iagttog mig gennem dørspionen. Så blev døren åbnet. Det var en dame i halvtredserne, stille og lidt undseelig. Hun smilede til mig og bad mig komme ind.
Det var første gang jeg var inde i et bordel. Når man kom ude fra gaden, virkede her halvmørkt. Der stod fine stearinlys hen ad gulvet og skabte en stemning af mystik. Væggene var forede med tykke, mørkerøde velourtæpper der dæmpede alle lyde i lejligheden. Damen førte mig ned ad en lang gang og ud i et køkken. Jeg satte mig ved køkkenbordet og hun skænkede kaffe i et par kopper. Det viste sig at hun var telefondamen. Hun skulle standse nu; hendes mand var blevet pensioneret og nu skulle de flytte op i deres sommerhus. Mens vi sad og snakkede, kom en ganske ung pige ud til os. Hun var topløs og kun iført et par g-strengs trusser. Hun gav hånd, sagde hvad hun hed og satte sig på en ledig stol. Hun tog en cigaret fra en æske på bordet. Det var underligt at hun bare sad der næsten nøgen, men for både hende og telefondamen var det helt naturligt, så jeg prøvede at lade være med at tænke på at der sad en nøgen massagepige ved siden af mig. Snakken gik let, hun fortalte at der var travlt den dag, hun havde allerede haft fem kunder siden hendes vagt begyndte. Det summede ude fra dørtelefonen. Telefondamen gik ud for at lukke op, og pigen tog en silkeslåbrok på. Jeg kunne høre to mænds stemmer. En dør åbnedes og lukkedes, og så kom telefondamen ud til os igen. Jeg var helt vildt fascineret af situationen.
- To unge fyre, de virker meget flinke, sagde hun til pigen. Pigen nikkede og gik ind til mændene. Øjeblikket efter kom hun tilbage med en masse penge som hun lagde på bordet. Så gik hun tilbage til de to kunder.
Telefondamen skænkede en ny kop kaffe til mig, vi talte lidt videre om ingenting, og så kom pigen tilbage. Kunderne var gået. Hun smilede, og satte sig ved siden af os og snakkede videre som om hun blot havde været ude og tale i telefon. Det var helt ubegribeligt. Hun havde været derinde i et kvarter og havde tjent lige så meget som jeg ville kunne gøre ved at arbejde på hospitalet i en lille uge. Det virkede så nemt.
Lidt efter kom der endnu en kunde. Telefondamen spurgte om det var i orden at han sad lidt sammen med og talte.
- Ja, hvorfor ikke? Sagde jeg.
Manden kom ud til os og satte sig på en stol. Han hilste venligt på os og sagde tak for den kop kaffe som telefondamen skænkede op. Intet mærkeligt i det. Bortset fra at manden nu lynede sine bukser op, trak tissemanden frem og lænede sig tilbage.
Jeg kiggede først på manden og derpå på pigen og telefondamen. De blev bare siddende som om det ikke var sket og snakkede videre. Og pludselig gik det op for mig at dette åbenbart var hvad der tændte manden; at sidde med blottet køn og bare snakke med nogle kvinder som om det var det naturligste i verden. Han var ganske underholdende og fortalte historier fra sit arbejde på et rejsebureau.
Han sad der en halv time så lynede han bukserne op og tog sin tegnebog fra jakken og gav os et par sedler. Han vinkede til os og forsvandt.
Jeg stirrede på sedlerne han havde givet mig. Det gik op for mig at jeg netop havde tjent mine første penge i branchen. Og jeg har aldrig nogensinde tjent penge så let. Jeg havde blot siddet der, talt med ham, grinet, sagt farvel. Og så var jeg 500 kroner rigere. Jeg følte en pludselig svimlende fornemmelse. Så mange penge. Så let tjente.

Jeg har altid forbundet penge med hårdt fysisk arbejde. Gennem mine ti år som bygningsmaler, som hestetræner, som hjemmehjælper, som social- og sundhedsassistent har jeg knoklet for at få hentet lønnen hjem. Gode jobs, jobs jeg har været glad for. Men - for at sige det som det er – ikke just jobs i de øvre lønrammer. Jeg arbejdede fuld tid på hospitalet og tog mange ekstravagter for at få mere i løn, men det var ikke imponerende hvad der kom ind på min bankkonto og jeg havde ofte overtræk. Og jeg trivedes ikke godt på mit job.
For tiden arbejdede jeg på en retspsykiatrisk afdeling ved Rigshospitalet. Når en forbryder var kommet på formiddagsbladenes forsider, sad han altid næste morgen på min afdeling. Mordere, dyremishandlere, voldtægtsforbrydere, sindssyge, fanatikere: den type mennesker som vi fascineres af og væmmes ved. Jo, det var spændende og meget udfordrende at arbejde der. Men stemningen var alt andet en rar. Ikke på grund af fangerne, men fordi afdelingen blev drevet af en oversygeplejerske der var ondskabsfuld og som vidste hvordan hun skulle spille alle ud mod hinanden. Flere havde sagt op eller bedt om at blive forflyttet på grund af hende. Jeg havde ondt i maven når jeg nærmede mig hospitalet, blev nervøs og irritabel over småting. Når jeg havde været på arbejde i en uge, var jeg udbrændt og træt i kroppen og langt, alt for langt ind i sjælen. Jo, det var hårdt tjente penge. Jeg havde ikke noget at miste ved at tage springet.

Det sad jeg og tænkte i køkkenet på bordellet. Jeg kunne leve af at have sex med mænd; det kunne være en ny vej i mit liv, en mulighed der lå lige for mine fødder, eller rettere; mellem mine ben. Ja, der var dårlige ting ved at blive massagepige; jeg nærede ingen illusioner om det. Men var omkostningerne mindre i mit nuværende job? Og var det ikke det værd når jeg kunne tjene flere penge end jeg kunne tjene i noget som helst andet job?

Lidt senere kom bordelmutteren, Susanne. Allerede da hun trådte ud i køkkenet, imponerede hun mig meget. Hun var en meget høj, flot pige, med langt flammerødt hår og kæmpestore bryster som hun havde fået lavet. Vi talte sammen et kvarter, og så spurgte hun om jeg var interesseret, og jeg sagde at jeg gerne lige ville opleve det og være der et stykke tid og mærke stemningen. Jeg havde stadig brug for tid til at fornemme om jeg turde. Hun nikkede.
- Vi har alle haft brug for at tænke, sagde hun. - Tag din tid.

Allerede næsten dag ringede hun til mig.
- Kan du tage en telefonvagt?
- Jo, det kan jeg vel. Hvornår?
- Om en time.
- En time! Øh, jo, det kan jeg godt …
- Det er jeg bare så glad for. Den anden er blevet syg.
- Men, bare for at få det på det rene: Det er kun en telefonvagt, ikke?
- Ja, ja, du skal bare tage telefonen og beskrive hende der er på vagt og hvad hun giver.
- Giver?
- Ja, dansk, fransk, græsk, du ved.
Jeg sagde ja til at komme og kørte derud. Susanne tog imod mig. Hun var selv på vej ud, men hun gav mig nøglen og viste mig hvad jeg skulle gøre. Jeg skulle passe telefonen for en pige der hed Birgitte, og hun var altså blondine, c-skål, solbrun og med et gudindeansigt. Hun gav alt blidt.
Og så var jeg alene i bordellet. Jeg kogte vand til kaffe og satte en cd på anlægget. Et af numrene var Madonnas ”Like a virgin”. En ironisk sang på et bordel, men det var sikkert også derfor de havde CD’en liggende.

Susanne havde sagt at Birgitte ville være der klokken 10. Jeg satte mig til at læse de blade der lå i køkkenet, røg en cigaret og ventede på at telefonen skulle ringe. Det første opkald kom lidt i 10.
En mand spurgte om det var mig der var pigen i annoncen? Jeg fortalte ham at jeg blot passede telefonen. Men jeg kunne jo beskrive hvordan hun så ud? To minutter efter kom det andet opkald og i den næste tid talte jeg mig hæs mens jeg fortalte om gudindeansigtet og de bløde c-skåle.
Men c-skålene så ikke ud til at ankomme foreløbigt. Jeg ville ikke lave aftaler med kunderne før hun var kommet, så jeg bad dem om at ringe tilbage senere.

Klokken blev 11. Jeg havde stadig intet hørt fra Birgitte. Kunderne ringede for anden gang for at høre om hun var kommet, og de skældte mig ud, da jeg fortalte at hun ikke var der. Det ringede på døren flere gange, men jeg turde ikke lukke nogen ind. Jeg prøvede at ringe til Susanne flere gange, men hun var ude på escort og tog ikke sin mobiltelefon. Det var en frustrerende situation. Jeg tændte den ene cigaret med den anden, trippede med fødderne og anede ikke hvad jeg skulle sige til mændene der blev mere og mere sure for hver gang de ringede op. Til sidst holdt jeg op med at tage telefonen. Hvad skulle jeg gøre hvis pigen slet ikke dukkede op?
Jeg lod den kime og gav mig til at læse i magasinerne igen. Klokken var næsten halv et da jeg hørte nøglen blive sat i døren.
- Heeej! Lød det ude fra entreen. Lidt efter kom en meget flot blondine ud i køkkenet.
- Du må være den nye, sagde hun.
- Ja, Jeg hedder Anett. Susanne sagde du ville være her klokken ti og telefonen har kimet.
- Altså, det må du virkelig undskylde, men jeg har simpelthen haft så travlt siden i morges, du kan slet ikke forestille dig hvordan jeg har styrtet rundt.
Det ringede på døren.
- Skal jeg åbne? spurgte jeg.
- Ja, jeg er klar.
Jeg gik ud og trykkede på dørtelefonen. Gennem dørspionen kunne jeg se at det var en mand i arbejdstøj, sikkert en håndværker. Jeg åbnede døren. Det var en fyr på et par og tyve, kortklippet med et lidt genert smil. På logoet på hans tøj kunne jeg se at det var en elektriker fra et firma som jeg selv havde arbejdet for, dengang jeg var maler. Jeg tænkte at vi sikkert måtte have fælles bekendte, men jeg sagde ikke noget. Denne branche krævede diskretion på en helt anden måde end jeg var vant til. Når folk kom til et bordel, var de anonyme, mennesker uden ansigt og navn, uden familie og kolleger. De var bare på besøg, på en forbudt og hemmelig forlystelse.
Jeg førte ham ind i rummet hvor det hele skulle foregå og gik ud i køkkenet til Birgitte. Hun stod i frækt blondeundertøj og lagde make-up foran spejlet.
- Hvad type? spurgte hun.
- Håndværker, han virker lidt genert.
- Så går det hurtigt.
- Hvorfor det?
- Håndværkere er altid hurtige. Det er jo deres frokostpause.
Jeg nikkede og smilede ved tanken om mine gamle kolleger. Gad vide om de også brugte deres frokostpauser på det lokale bordel?

I løbet af dagen havde Birgitte syv kunder. Ni gange gik hun ind i værelset til dem, og ni gange kom hun ud med penge til mig. Der lå snart 6.000 kroner. Det var ubegribeligt mange penge. En dags arbejde som massagepige ville være nok til både husleje og afdrag på bilen. Hvis Birgitte havde dette som et almindeligt fuldtidsarbejde, og der var kunder nok, tjente hun jo snildt 100.000 kroner om måneden før skat. Måske var hun ikke engang registreret og betalte slet ikke skat af pengene. 100.000 kroner! Det var ikke til at fatte. Det var over en million om året lige ned i lommen. Hvor mange tjener så mange penge i Danmark?
Men jeg mærkede stadig en tøven. En ting var at passe telefonen. Hvordan var det rent faktisk at have sex med en mand som betalte for det?

Susanne ringede lidt før jeg skulle gå.
- Anett, jeg ved godt at du gerne ville have lidt tid, men jeg har et problem med i aften. Jeg mangler en pige.
- Pige? Du mener …?
- Ja. Jeg ved godt det er pludseligt, men jeg står i lidt af en knibe.
Alt blod forsvandt fra mit ansigt og jeg blev fuldstændig kold i kroppen.
- Det kan jeg ikke, Susanne.
- Det er altså virkelig ikke noget særligt.
- Jamen, jeg har en anden aftale.
- Er det noget vigtigt?
- Ja, det er det.
- Er du sikker. Du beholder alt hvad du tjener i aften. Det er kun fordi jeg er nødt til at have en på vagt i aften, for jeg har annonceret det, og jeg er selv ude på escort.
- Jeg er ked af det, men ikke i aften.
- Okay, søde. Det er ok. Jeg ringer senere …

Birgitte betalte mig for vagten som telefondame. Det havde været en meget mærkelig dag, men jeg havde tjent 600 kroner.
Jeg tog hjem og tankerne kredsede i min hjerne: Sex, penge, mænd, kunder, bordel, Birgitte, Susanne… Det var umuligt at få rede på det, og få mine følelser på plads. Tør jeg? Skal jeg? Vil jeg?
Jeg svingede frem og tilbage; nysgerrighed og spænding afløstes af frygt og tanker om hvad det ville betyde for min selvopfattelse.
Jeg havde en klar ide om at når jeg overtrådte grænsen og tog penge af en mand for at have sex med ham, var det uigenkaldeligt. Jeg solgte min krop. Det kunne ikke gøres om.

Næste dag ringede Susanne igen. Igen spurgte hun om jeg kunne tage en vagt, hun pressede mig hårdt. Det skræmte mig. Jeg var ikke klar, og det sagde jeg til hende. Hun blev ved med at sige at det vidste hun godt, men kunne jeg ikke bare lige …?
Nej, det kunne jeg ikke, og jeg ville heller ikke tage telefonvagter for hende, når hun pressede mig på den måde. Men tanken blev ved med at vende tilbage, og jeg fortsatte med at læse i Ekstrabladet. Et par uger senere så jeg at der var et sted i Valby hvor de manglede piger, og det måtte gerne være en ”moden pige”. Jeg læste annoncen igennem flere gange. Jeg kunne mærke at det var det rigtige for mig at gøre. Jeg var nødt til at forsøge det. Jeg var nødt til at prøve det for at vide om det var en ny livsvej for mig. Ved vinduet tændte jeg en cigaret, kiggede ud på gaden og hverdagens og kedsommelighedens Amager. Inden cigaretten var røget til ende, havde jeg løftet røret, ringet til dem og aftalt at jeg skulle besøge dem.

Bordellet lå i et stille villakvarter. Det var et baghus til et autolakererværksted. På dørklokken var der tegnet tre små røde hjerter. Stemningen var anderledes end i Susannes bordel. Her var mere plads og rummene var lysere. Der var gardiner for vinduerne, så ingen nysgerrige kunne se hvad der foregik i rummene, men der slap lys ind og gjorde det mindre dunkelt.
Jeg blev modtaget af en dame i starten af fyrrene. Hun havde en meget kraftig make-up på og alle rynker var blevet jævnet ud med pudder og creme. Hun havde en halvt gennemsigtig kimono på og under den et sort korset af den type man brugte i forrige århundrede. Hun fortalte mig at bordellet kun havde modne piger. Både hun selv og de tre andre der arbejdede der, var over fyrre. Jeg ville altså blive bordellets yngste pige. Da det lå lidt uden for byen, var der ikke så mange kunder som på massageklinikkerne i City og på brokvartererne, forklarede hun. Men til gengæld kunne de tage den med ro. Mange af deres kunder var trætte af at alting gik så hurtigt på de smarte klinikker med de helt unge modelagtige piger; derfor foretrak de at komme her hvor hver kunde fik god tid og ikke følte sig presset. Men også på et andet område adskilte Valbybordellet sig fra andre. De havde en puljeordning. Når arbejdsdagen var slut, lagde alle deres penge i en fælles pulje. Så trak man husleje og faste udgifter til el og kondomer fra og så delte man resten.

Puljeordning. Jeg vidste med det samme at det slet ikke var mig. Det faldt mig fuldstændig unaturligt at have en sådan ordning. Hvis de andre piger arbejdede mere end mig, eller var bedre til jobbet, skulle de da belønnes efter deres indsats. Og omvendt. Men jeg sagde ikke noget. Det virkede som et godt sted at debutere i branchen, og jeg gik med på deres vilkår.
Hun spurgte om jeg kunne starte med det samme. Jeg nikkede. Jeg følte mig klar til at tage springet, og der var jo ingen grund til at udskyde det, når jeg nu havde taget beslutningen. Hun viste mig det værelse hvor jeg skulle arbejde, viste mig hvor håndklæderne lå, hvor kondomer og servietterne var, og hun viste mig panikknappen. Det skete meget sjældent, men af og til kom der meget fulde kunder der var ubehagelige, og så skulle jeg trykke på knappen. Der var altid mindst to piger på vagt, og når der blev trykket på knappen, startede en alarm og der blev straks ringet til politiet.

En time senere fik jeg min første kunde. Jeg lukkede ham selv ind. Det var en mand på min egen alder. Han havde ingen specielle kendetegn, var hverken køn eller grim, blot en af disse mange, grå mænd man ser og ikke ser når man går på gaden. Jeg gav hånd, og i det øjeblik jeg mærkede hans hånd, tænkte jeg: ”Dette er min første kunde.”
Jeg gik foran ham ned ad gangen og ind i værelset. Han var åbenbart en fast kunde, for han vidste hvor knagen til overtøj var. Endnu inden jeg havde spurgt ham hvad han ønskede, sagde han at han gerne ville have fransk og dansk. Han vidste hvad tariffen på stedet var, for han gav mig beløbet i lige penge.
Da jeg kom tilbage, sad han nøgen på sengen. Jeg tog min bh og trusser af og satte mig ved siden af ham. Han begyndte at tage på mine bryster, og det fik hans pik til at rejse sig meget hurtigt.
Jeg fandt et kondom frem, rullede det på og tog hans pik i munden. Han stønnede lidt. Jeg var bange for at han skulle komme for hurtigt, så jeg holdt op med at slikke ham og lagde mig på ryggen. Han kravlede hen over mig. Jeg kiggede på hans ansigt. Han så kun på mine bryster, men jeg kiggede på hans øjne og tænkte, øjeblikket før han trængte op i mig: ”Nu sker det”.
Jeg mærkede ingenting da han bevægede sig inden i mig og fik udløsning. Jeg tænkte ikke på noget. Og kort efter var det hele forbi. Han tog sit tøj på. Fortalte at det havde været en dejlig oplevelse og at han håbede at få lov til at besøge mig igen en anden dag. Vi gav hånd og så forsvandt han.

Jeg satte mig ud i køkkenet. ”Var det bare det?” tænkte jeg. Var det virkelig bare det? Det havde jo været så let; det havde endda været lettere end når jeg gik hjem med en eller anden fyr en fredag aften i byen, for alle reglerne var faste. Jeg behøvede ikke at være hverken specielt underholdende eller charmerende. Det var et arbejde, en opgave som skulle udføres professionelt. Det havde taget en halv time. Og jeg stod med 1000 kroner i hånden.

Jeg blev kun kort tid på Valbybordellet. Det blev ikke til så mange vagter, for jeg havde stadig mit fuldtidsarbejde på hospitalet. I tiden der nu fulgte, flakkede jeg meget om fra sted til sted. Jeg kunne godt mærke at jeg stadig var ny i branchen og ikke havde fået den professionelle hårdhed som faget kræver. Ikke i forhold til kunderne, for langt de fleste var meget søde og venlige. Men i forhold til de steder hvor man arbejder. Man er nødt til at være hård og kræve sin ret. Jeg fik et job i en privat villa hos en tidligere bar-prostitueret. Hun viste sig hurtigt at være et meget ubehageligt menneske. Hun skældte mig konstant ud og intet jeg gjorde var tilsyneladende rigtigt. Det var hendes eget hjem det foregik i, og det gjorde at hun opfattede mig som et slags tyende for hende. Jeg havde at adlyde hendes mindste ordre, og hun respekterede ikke at jeg havde mit arbejde på hospitalet ved siden af. Jeg holdt op hos hende efter få uger.

Men i denne første tid som prostitueret skete der også noget andet. Allerede før jeg begyndte, havde jeg tænkt meget over risikoen for at møde en jeg kendte. Nu hvor jeg for alvor var blevet en professionel, voksede min frygt for at blive afsløret. Jeg havde fortalt det til mine nærmeste veninder og til min mor. Mine veninder syntes det var mærkeligt, men også lidt spændende. Min mor brød sig ikke om det. Hun sagde at det jo var mit eget valg, men hun håbede at jeg standsede og nøjedes med mit job på hospitalet. Jeg vidste at ingen af dem ville sige det videre, men jeg kunne jo ikke ane om der netop den dag kom en kunde som kendte mig. Hver gang en kunde ringede på døren, var jeg nervøs indtil jeg havde set at det var en fremmed. Jeg tog mine forholdsregler for ikke at blive genkendt. Jeg tog brune kontaktlinser på for at ændre øjenfarven og satte håret op i en nylonstrømpe og tog en mørk langhåret paryk på. Den havde kostet temmelig mange penge og var lavet af ægte hår. Når jeg så mig selv i spejlet, var det som at se en helt anden kvinde. Men det narrede ingen. Nogle af mine kunder spurgte mig hvorfor jeg havde paryk på, og det fik mig til at føle mig temmelig idiotisk.
Jeg blev mere og mere paranoid. En dag sagde jeg jobbet på Rigshospitalet op og skiftede til Bispebjerg hospital. Dér var der færre som kendte mig, men allerede efter kort tid, var jeg lige så nervøs for at nogen af lægerne eller andre ansatte skulle være blandt kunderne, og jeg vidste hvor hurtigt rygter breder sig på hospitaler.
Gennem flere uger vaklede jeg. Skulle jeg give slip på alle bånd til mit gamle, anerkendte liv og blive prostitueret på fuld tid? Jeg havde lyst til det, for livet som massagepige, havde jeg hurtigt vænnet mig til, og jeg havde også haft en del meget gode og oplivende oplevelser med mine kunder.

Men jeg kunne ikke træffe en beslutning. Jeg hang fast i den gamle verden og var bange for at give slip på respektabiliteten og bange for at kaste mig ud i et så stigmatiseret fag. Men to voldsomme begivenheder i mit liv, fik mig til at træffe beslutningen. Et par dage efter nytårsaften 2000 døde min mormor. Hun havde betydet alt for mig i den del af min barndom hvor min mor var forsvundet i druk og depression. Jeg sørgede meget, men endnu et chok stødte til bare to uger efter. Min mor blev indlagt med lungebetændelse. Hun var svækket af et liv med alkohol, og havde ikke kræfter til at kæmpe mod sygdommen. Hun lå i hospitalssengen, så lille og forkommen, og kun få dage efter, mens jeg holdt hendes hånd, døde hun. Hun blev kun 55 år.
Jeg var ubevægelig af sorg i lang tid efter. Lå kun i min seng, ude af stand til at gå på arbejde eller åbne døren for veninder der ville trøste. Jeg lå og stirrede ind i væggen, tændte for tv og zappede, spiste junkfood og græd.
Mens jeg lå der, tog jeg den beslutning at jeg ikke ville vende tilbage til mit job. Det skulle være slut. En ny epoke skulle begynde. Jeg ville ikke længere frygte at blive afsløret, jeg ville leve et liv som prostitueret og jeg ville gøre det med åben pande. Jeg havde ikke noget at skamme mig over. Jeg vidste nu hvad det indebar at være prostitueret, jeg kendte ulemperne, og jeg vidste at der var både gode og dårlige oplevelser forbundet med erhvervet. Men det var et bedre liv end at slide og slæbe på et hospital med at vaske patienter bag i og tage deres temperatur.
Jeg registrerede mig som selvstændig erhvervsdrivende. Det var den rigtige begyndelse for mig. Det var foråret 2000.

Siden er årene gået. Jeg har fået mange faste kunder. Der er flere hundrede besøgende på min hjemmeside hver dag. På en almindelig dag får jeg over 70 opkald på min escorttelefon. Jeg tager den ikke. Dels fordi det er fuldstændig uoverskueligt, dels fordi mange af dem kun ringer op for at sidde og onanere mens de hører min stemme. Jeg tager kun en brøkdel af alle de kunder. Hvor kunne jeg tjene mange penge hvis jeg havde det overskuddet til det, men det stresser mig og gør mig træt bare at tænke det.