Artikler og debat
Den seksuelle kulturkamp
Kronik af Henrik List
Bragt i Information d. 8. maj 2007
Dagens kronikør kritiserer tidens nypuritanisme og de manglende nuancer i den
seksualpolitiske debat om pornografi og prostitution herhjemme – og undrer sig
over, hvorfor afstanden imellem Big Mother-statens elite og den brede befolkning
er så stor på netop dette kontroversielle område.
En meningsmåling i landets oplagsmæssigt største avis, Søndagsavisen, viste her
den 6. maj, at et solidt flertal på 55,8% af danskerne stadigvæk er imod en
kriminalisering af prostitution, mens 31,8% procent er for. Blandt de adspurgte
mænd var 70,9% imod en kriminalisering, men det var (måske mere overraskende)
faktisk også 40,6% af de adspurgte kvinder. Tal, der afspejlede samme
tendens som en tilsvarende meningsmåling sidste år i Politiken. Og tal, der skal
ses i forhold til den massivt kritiske, ensidigt negative og indimellem
decideret usaglige dækning af netop prostitutionstemaet i de danske medier.
Ikke for at bruge ”50 millioner Elvis-fans kan ikke tage fejl”-argumentet – for
det kan 50 millioner Elvis-fans jo teoretisk set sagtens! – men blot for at
sætte diskrepansen imellem på den ene side cremen af Big Mother-statens medie-,
kultur- og forskningselite og på den anden side over halvdelen af den voksne
danske befolkning i grel relief. Det er nemlig sjældent, at der er så langt
imellem dem …
Medierne har hidtil i det 21. århundrede således virkelig haft
dommedagsbasunerne fremme, når de beskæftigede sig med pornografi, prostitution,
unges seksualitet eller subkulturelle seksuelle miljøer og udtryksformer. Sex er
generelt blevet til noget farligt, truende og dæmonisk; en dyster underverden af
sexslaver, kvindehandel, rufferi, pædofili, børneporno, incest, sadisme og
gruppevoldtægter.
Sidste sommers gigantiske VM-agurketidsflop er kun et ud af mange eksempler på,
at redaktører og journalister glemmer al deres rygmarvsdisciplin, hvad angår
kildekritik, objektivitet og sund fornuft, når de dækker det seksuelle område.
Stort set samtlige danske medier piskede dengang (uden nogen form for
dokumentation eller kildehenvisning) stemningen op omkring de 40.-60.000
sexslaver, der angiveligt ville blive fragtet som kvæg til Tyskland af væmmelige
alfonser for at tilfredsstille liderlige fodboldfans, men efter turneringen – og
en månedlang, national tysk kampagne med et gratis hotline-nummer – havde
politiet dernede modtaget i alt 51 anmeldelser af mulig tvangsprostitution, og
der blev endda kun rejst sigtelser i 28 af disse sager. I et land med 80
millioner indbyggere og legal prostitution. Ud over Radioavisen korrigerede ikke
ét dansk medie og ikke én dansk journalist deres pinlige kolletive solstik, da
hedebølgen havde lagt sig…
Seksuel ytringsfrihed?
Ansporet af så troværdige medier har politikere fra De Radikale, SF og
Enhedslisten (samt mange af de yngre, kvindelige socialdemokrater) lagt op til
seksuel kulturkamp imod moralsk forkert og politisk ukorrekt seksualitet – så
som ellers fuldt ud lovlig pornografi, prostitution og striptease. Eksempelvis
demonstreret i Københavns Kommunes såkaldte ”Peter & Sanne”-postkortkampagne,
der ikke bare angreb dén ulovlige tvangsprostitution, vi vel alle er imod, men
også den helt og aldeles lovlige, frivillige udveksling af penge og seksuelle
ydelser imellem voksne danskere. Som om de i forvejen dæmoniserede kvindelige
prostituerede og deres eventuelt sexafhængige mandlige kunder på nogen måde
ville blive hjulpet af at blive skubbet endnu længere ud af det sociale
roliganfællesskab, hvor kun monogam, heteroseksuel sex imellem to partnere af
samme race, alder og sociale klasse tilsyneladende efterhånden er 100% etisk og
ideologisk acceptabel.
Når vi er nået dertil, begynder det at blive direkte farligt: Når de politikere,
embedsmænd m/k, karrierefeminister og køns-og ligestillingsforskere, der sidder
på den seksualpolitiske magt - og ikke mindst deres mikrofonholdere i medierne -
til sammen eller hver for sig prøver på at forhindre borgerne i at gøre ellers
lovlige ting på grundlag af en irrationel moralsk eller politisk korrekthed. Når
man vil censurere voksne menneskers muligheder for at ytre sig frit seksuelt
igennem pornografi, striptease og erotisk kunst/performance. Når man i de
akademiske institutioner tryner forskere og studerende med en mere nuanceret
holdning til seksualitet og sexarbejde. Når man intimiderer enhver, der tillader
sig at stille spørgsmålstegn ved de seksualpolitiske dogmer, baglæns ud af
debatten med perfide personangreb (er der nogen, der kan huske Jørgen
Leth-heksejagten?!) Når man undergraver retssikkerheden ved at kræve omvendt
bevisbyrde i voldtægtssager. Når man ser bort fra almindeligt gældende juridisk
praksis for at få pædofilianklagede dømt for enhver pris. Eller når man (som
i.f.m. Københavns Kommunes officielle prostitutionskonference den 8. juni på
PH-caféen på Vesterbro) kun inviterer forskere, politikere, græsrødder og
socialarbejdere, der i forvejen er kendt for at være meget negative over for
prostitution som sådan.
Solidaritet med prostituerede
Det er ikke nogen paranoid vrangforestilling om en stor, ond konspiration, men
en sum af enkeltstående, betænkelige forhold som de ovennævnte, der har gjort,
at jeg nærmest følte mig tvunget til at skrive de fem store essays i min nye bog
”Sidste nat i Kødbyen”. Ikke mindst fordi jeg – at dømme efter medierne,
samfundsdebatten og det offentlige rum i hvert fald – simpelthen er den
eneste mand i hele Danmark, der nogensinde har betalt en prostitueret
for sex eller spillet den af til en pornofilm i en sen, ensom nattetime. Og
dermed måske også er den eneste mand, der kan skildre porno- og
prostitutionsmiljøerne indefra, om end fra den mandlige kunde/forbrugers
synsvinkel.
Ikke fordi jeg på nogen måde ønsker at være talsmand for sexindustrien,
pornobranchen eller for dén sags skyld de omkring 5.-6.000 kvindelige, mandlige
og transkønnede prostituerede i Danmark (selvom jeg føler ægte sympati og
solidaritet over for alle frivillige såvel som ufrivillige sexarbejdere), for
også jeg ser selvfølgelig negative sider ved disse ting, især i form af deres
fysisk og følelsesmæssigt grænseoverskridende karakter eller i form af den
negative effekt, den hårde pornografi og seksualiseringen af det offentlige rum
i værste fald kan have på nutidens unge. Lige såvel som jeg tror på, at der i
nogle tilfælde finder udnyttelse, misbrug og tvang sted i de kommercielle
sexmiljøer, og lige såvel som jeg ønsker dén slags kriminalitet efterforsket og
straffet efter gældende lovgivning!
I en vigtig seksual- og retspolitisk diskussion, hvor visse skingre røster i
disse år kræver en kriminalisering af prostitution efter svensk, finsk og måske
snart også norsk mønster, synes jeg bare, at det er helt, helt afgørende, at vi
så får de rigtige tal på bordet, når vi diskuterer. Tabula rasa med kolde fakta
og nøgtern forskning, præventivt socialarbejde og pragmatisk
politiefterforskning i stedet for eksempelvis et ”VM i kvindehandel”, der kun
fandt sted i medierne og ikke ude i virkeligheden.
Der er ikke noget galt i at være modstander af pornografi, prostitution og
seksualisering af det offentlige rum på et etisk, følelsesmæssigt grundlag, dét
er jo en ærlig sag, men det er det derimod ikke, når Big Mothers repræsentanter
i stat, kommune, politik, forskning og medier manipulerer med virkeligheden for
at påvirke ’den offentlige mening’ i den ’rigtige’ retning.
Det kan godt være, det seksualpolitiske establishment ikke kan se,
hvorfor det er dybt problematisk for den seriøse samfundsdebat, når Information
appellerer til forargelsens laveste fællesnævner ved konsekvent at omtale nogle
ifølge Retsmedicinsk Institut over 20-årige afrikanske gadeprostituerede som
”14-15 årige lolitaludere”, eller når Politiken i en forsideleder argumenterer
for et forbud imod prostitution ved at trylle de officielt anslået ca. 2.500
kvindelige, udenlandske prostituerede (hvoraf kun to procent ifølge Rigspolitiet
er egentligt tvangsprostituerede) om til ”4.000 udenlandske sexslaver”…
Men dét kan til gengæld så åbenbart de over 55% af den voksne danske befolkning,
der jævnfør Søndagsavisens meningsmåling altså endnu ikke har ladet sig
hjernevaske til at ønske pornografien reguleret og prostitutionen forbudt, sådan
som feministernes spindoktorer og mediernes cheerleadere, de kristne missonærer
(KFUK-Reden) og det meste af den politiske venstrefløj ellers så brændende
ønsker det.